Brev

Problemer jeg ikke kan styre mere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære modige, seje pige

Tak for dit velskrevne og ærlige brev, som jeg tænker, må have krævet meget styrke og mod at skrive og sende her til BørneBrevkassen. Jeg kan godt se, at det kan være svært for dig at skulle række ud og bede om hjælp hos nogen, du kender, men jeg tænker, at du har taget et stærkt skridt ved at skrive brevet.

Alt det du beskriver får mig til at tænke, at du har været igennem alt for meget grimt, og jeg kan godt forstå, hvis du kan komme til at tænke tunge tanker om dig selv og dit liv. Du har været udsat for vold og seksuelle overgreb, siden du var 7 år, og her i vinters blev det for meget for dig, så du forsøgte selvmord.

Alligevel fornemmer jeg en vilje og en styrke i dit brev, som jeg i øvrigt synes er virkelig flot og medrivende formuleret. For når du skriver, at både din far og stemmen i dit hoved fortæller dig grimme ting, så fanges jeg af, at du virker som om, du alligevel har troen på, at det ikke er sandt... Og du alligevel har en gejst, som har holdt dig oppe i alle de år, og som har givet dig styrken til at skrive herind...

Allerførst vil jeg sige til dig, at uanset hvad, så er det aldrig din skyld, hvis dine forældre overskrider dine grænser, slår dig, skubber dig, kalder dig ting eller i det hele taget udsætter dig for vold. Du skriver, at du føler skyld, og den tanke ved jeg, at mange børn og unge kan få, men det er absolut ikke din skyld, noget af det, der sker.

Jeg tænker, at både du og dine forældre har brug for hjælp til at få det stoppet. Du har ret til at få hjælp, så du kan få et liv uden frygt for at blive slået og krænket - og der findes også muligheder for at hjælpe dine forældre, så de kan lære at styre de voldsomme følelser, der får dem til at reagere, så det går ud over dig og dine søskende.

Du understreger i slutningen af dit brev, at du ikke ønsker kontakt med kommunen, og jeg bliver lidt nysgerrig efter at vide, hvordan det mon kan være, at du tænker sådan..? Er du mon usikker på, hvad der ville ske, hvis kommunen fik at vide, hvad der sker i din familie? Er du urolig for din lillesøster? Har du mon selv oplevet, at kontakten med kommunen gjorde tingene værre? Jeg ved godt, jeg stiller dig spørgsmål, som du ikke kan besvare direkte, men måske har du lyst til at skrive herind igen..? Eller til at bruge en af vores andre og mere direkte rådgivningstilbud..?

Efter dit selvmordsforsøg er du kommet i en behandling, der hedder DAT. Men du føler ikke, de rigtigt lytter til dig, så det hjælper dig ikke rigtigt..? Du skriver et sted i dit brev, at du er bange for, at hvis du fortalte om dine oplevelser til en voksen, er du ikke sikker på, at vedkommende ville tro på dig.

Jeg vil gerne fortælle dig, at her i Børns Vilkår tror vi på, hvad børn og unge fortæller os, og vi har hjulpet mange børn og unge, som heller ikke følte, at de blev lyttet til og taget alvorligt af de voksne. Hvis du vil, kan du læse om vores børnebisiddere her >>

Du nævner 2 voksne, som du føler dig tryg ved, og som du kan tale med; din lærer og en præst. Jeg tænker, at selv om du ikke føler dig klar til at fortælle dem alt, hvad der sker hjemme hos dig, så lyder det alligevel som om, du har en god fortrolighed med dem. Måske kan du have dem i tankerne, hvis du alligevel beslutter dig for at lette dit hjerte til én, der vil kunne lytte til dig og give dig den tid, du har brug for..? Jeg tænker i hvert fald, at det er godt du har 2 så gode voksne, der kender dig godt og vil kunne være der for dig, hvis du får brug for det.

Det er også godt at høre, at du har fundet en god veninde på nettet, og at du har følt dig tryg nok ved til at dele hele din historie. Hvor er det heldigt, at I fandt hinanden. Har det mon været en lettelse for dig at vide, at der er en anden, der kender din historie?

Ligesom BørneBrevkassen er anonym, er BørneTelefonen og BørneChatten det også, og man kan ringe og skrive til vores rådgivere helt gratis, og uden at man behøver fortælle hvem man er. Måske kunne det være en måde, du kunne prøve hvordan det ville være at tale med en voksen om de svære ting..? Nummeret er 116 111, og der sidder søde rådgivere klar til at snakke alle hverdage kl. 11-23 og lørdage kl. 13-17. Alle rådgiverne er vant til at tale med børn og unge om svære ting, og vi ved, at det kan være en lettelse for mange, at man helt selv bestemmer, hvor meget man vil fortælle - og hvornår man vil afslutte samtalen.

Jeg håber alt det bedste for dig.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Arbejdstilsynets Hotline

Hotline om krænkende handlinger og mobning på arbejdspladsen
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat