Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg blev voldtaget

Jeg er en dreng på 13 der er blevet voldtaget af min 49 år gamle lære (mand)

jeg kunne lide det

skal vi gøre det igen?

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Tak for dit brev, hvor du spørger om du skal have sex med din lærer på 49 år. Det synes jeg bestemt ikke, at du skal!
Hvis din lærer har sex med dig, så begår han overgreb på dig. Både fordi, at han er voksen og fordi han er lærer, og ikke må have nogen former for forhold til sine elever.

Jeg vil anbefale dig, at fortælle det til dine forældre eller andre du er trygge ved at tale med. Det er vigtigt, at du får hjælp til at stoppe din lærers overgreb, også selvom du følte, at det var rart. Det er ikke ok, og det er ulovligt. Det kan du anmelde din lærer for, og det kan du gøre ved at ringe til 114, og fortælle hvad han hedder og hvad han har gjort.
Du kan også ringe til os, så kan vi hjælpe dig med at anmelde overgrebet.

Det er ofte rarest, at der nogen som støtter dig i at anmelde det, så du også kan få talt med nogen om, hvordan du har det. Det er vigtigt, at du passer på dig selv og fpr hjælp, hurtigst muligt.

Du er også meget velkommen til at sms'e eller ringe ind til os på 116111, vi vil meget gerne tale med dig og hjælpe dig.

Bedste tanker til dig fra 

BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat