Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Rasister!!

Hej bb

Jeg er en pige på 11, snart 12.

Jeg er med i denne her gruppe på snap der er nogle drenge de er venner osv. Også er der to af mine veninder og jeg og nogle andre.
En af drengene adder så min snap og siger jeg skal sende et billede af mig selv jeg gør det self ikk.

Så snakker mig og min veninde så i den gruppe og tænder kameraet han kan så se mig. Jeg vidste godt hvordan han så ud da han havde sendt det. Senere addede vi så en af mine veninder hvor de var sådan “neger” “svin” “bøsser” “skrid ud af dk” “perker” “indvandre” “luder” osv

vi prøvede at disse på dem men det virkede ikke særlig godt. Vi har sagt at vi ville sige det til vores lærer da han tager sådan noget alvorligt det hjalp heller ikk. Efter bliver de ved med at sige vi skal skride ud af Danmark fordi vi havde nogle anderledes navne der ikke er dansk! De kalder os for perker og indvandre.

Hvor vi begge siger at vi er født og opvokset i Danmark mine forældre er født i Danmark og hendes forældre er fra Afrika og Danmark. Vi har sagt at vi ville stoppe men de bliver ved fordi de også har et billede af mig på deres kamerarulle de siger de ikke ville slette dem hvis jeg ikke viser mit ansigt jeg ved godt de tager screenshot så jeg siger NEJ!

De har stadig billedet og ved ikke hvad jeg skal gøre. de siger så at de ville stoppe men de bliver stadig ved. En af drengene og jeg kalder hinanden for bro osv han er også med til det og har billedet og han gider heller ikke at stoppe!

Kh en pige der ikke ved hvad hun skal gøre…

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 12 år

Jeg synes, at du har virkelig godt styr på, hvordan du kan beskytte dig selv og andre på snapchat. Det tænker jeg, når du fx skriver, at du selvfølgelig ikke sender et billede af dig selv, og at du siger NEJ til at tænde dit kamera.

Det virker også som om, at du godt ved, at drengene ikke må gemme dit billede, når du siger, at de skal slette det. Det har du helt ret i. De må ikke have dit billede, når du har sagt nej.

Du virker som en virkelig klog pige, som godt ved, hvad der er rigtigt og forkert. Og det virker som om, at du rigtig gerne vil beskytte og hjælpe dine veninder også.

Du har selvfølgelig helt ret i, at det er racistisk, sådan som drengene taler til jer. Og det er slet slet ikke okay. I er nogle virkelig seje piger, når I svarer dem, at I er født og opvokset i Danmark. I er danskere – og det er I uanset, hvad drengene finder på at sige.

Det lyder som om, at drengene har brug for noget hjælp til at se, at det er forkert, sådan som de opfører sig. Måske de ikke helt har forstået, hvor ondt det gør, når de siger sådan nogle ting.

Jeg kan godt forstå, hvis du er skuffet over, at det ikke hjalp at tale med jeres lærer. Kunne du alligevel overveje at tale med læreren igen? Jeg synes det er vigtigt, at læreren ved, at der er nogle drenge på skolen, som taler så nedsættende og racistisk til andre børn. Det har skolen et ansvar for at hjælpe med at stoppe.

Jeg tror også, at du er modig nok til, at du kunne gå til jeres skoleleder og fortælle om det. Måske kunne du tage nogle af de andre piger med – og I kunne tale med skolelederen sammen?

Hvis det er svært at få fat på skolelederen, så kan I prøve at bede skolesekretæren om at lave et møde for jer, så I aftaler, hvornår I kan komme og tale med skolelederen.

Samtidig med at det er racisme, så er det også mobning, som du og dine veninder oplever. Og der er faktisk en lov, som siger, at skolen skal arbejde for at stoppe mobning. Det skal skolen gøre ved at have en antimobbeplan. Det kan du også sige til skolelederen.

Du kan fx sige: “Jeg ved, at skolen skal have en antimobbeplan, og derfor vil jeg gerne vide, hvad du har tænkt dig at gøre ved, at vi bliver udsat for mobning.”

Jeg ved ikke, hvordan du har det med dine forældre. Men måske kunne det være en god ide også at fortælle dem, hvad du oplever, og at du har brug for hjælp til at få det stoppet. Måske ved dine forældre ikke helt, hvad de skal gøre. Men det kan være, at de kan tale med dig og støtte dig. Det kan være rigtig rart at have nogle på sin side, når man oplever noget grimt og uretfærdigt.

Jeg vil også foreslå, at du og dine veninder holder godt sammen og støtter hinanden. Det tror jeg allerede, at I gør. Det er så vigtigt, at have gode venner, som man kan tale med om det, der gør ondt.

Jeg fornemmer, at du også rigtig gerne vil have, at drengene sletter dit billede. Jeg kan godt forstå, hvis det gør dig utryg, at de har et billede af dig. Har du mon prøvet at sige til dem, at det faktisk er ulovligt, at de gemmer dit billede mod din vilje?

Det kan også være, at din lærer kan hjælpe med at sige det til dem. Eller måske kan din lærer kontakte deres forældre.

Jeg synes også, at både du og dine veninder skal overveje at blokere drengene på snapchat, så de ikke kan kontakte jer mere. Mon ikke det ville være rart at få helt lukket af for kontakten – i hvert fald lige nu?

Det kan være, at det bliver muligt at fjerne blokeringen igen i fremtiden, hvis de opfører sig bedre. Det kan også være, at det kun er nogle af dem, du blokerer, for jeg kan forstå, at der er mindst én, som du ser som en ven. Ham du kalder bro.

Jeg kan godt forstå, hvis det gør dig ked af det, at han går med på de andres grimme beskeder og heller ikke vil slette dit billede. Måske kunne du prøve at sige det til ham – at det gør dig ked af det? Det kan være, at det vil få ham til at tænke sig lidt mere om. Det virker jo som om, at han også ser dig som en ven.

Jeg håber, at der var noget i mit svar som kunne hjælpe dig. Og jeg håber, at de voksne på skolen vil hjælpe, så du og dine veninder kan føle jer trygge igen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

Oplever du racisme eller forskelsbehandling?

Racisme er, når der bliver gjort forskel på mennesker, fx på grund af deres hudfarve eller hvor de eller deres familie kommer fra.

Nogle børn og unge fortæller, at de bliver drillet med deres hudfarve og udseende, eller at de ofte hører racistiske jokes. De får måske at vide, at det bare er for sjov. Men det er ikke altid, at det opleves sjovt for dem, som det går ud over.

Det er vigtigt, du ikke går alene med det. Racisme og forskelsbehandling er ikke okay, og du har ret til at sige fra og få hjælp fra en voksen.

Klik dig videre på siden her, og få gode råd til, hvad du kan gøre, og viden om dine rettigheder.

Du har ret til beskyttelse mod racisme

Uanset hvordan du ser ud, hvad du tror på, eller hvor du kommer fra, så har du de samme rettigheder som alle andre børn og unge.

Du har ret til at få hjælp, hvis nogen driller eller nedgør dig på grund af dit køn, udseende, seksualitet, religion, hudfarve eller andet.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat