Kære du, Tak for dit brev. Du lyder som en pige, der er god til at mærke sig selv og til at sætte ord på dine følelser, er det også din egen oplevelse?Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du er en pige, som går og tumler med flere forskellige ting, som fylder i dit hoved, men samtidig har jeg svært ved at få øje på, hvor du henter støtte og forståelse henne... Er det for eksempel hos din far, eller var det bare denne ene gang, hvor hvalpen havde været inde på dit værelse? (Hvilket jeg i øvrigt godt kan forstå, at du blev rigtig irriteret over, når du nu havde fortalt din mor, hvordan du havde det med det). Eller er der en særlig god veninde, du deler dine tanker og frustrationer med?Du spørger selv, om du har brug for en psykolog og hvad du skal gøre – og det er jo simpelthen så flot at turde erkende, at du har brug for hjælp, det er der rigtig mange mennesker, som har svært ved. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad den rigtige hjælp for dig er, for det er så forskelligt, hvilken slags hjælp vi vokser og udvikler os af... Men jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du får givet dine oplevelser og tanker videre til en voksen, som kan bære ansvaret for at søge den rette hjælp til dig.Om det så er en psykolog eller en anden, det vil tiden vise, men jeg synes, det er nogle store problemstillinger, du står med i forhold til, at du er bekymret for om du vil begynde at cutte igen og det forhold du beskriver, du har til din egen krop. Vi har alle sammen sider af vores krop, vi ikke er superstolte af, men man skal ikke hade sin krop – den er jo dig, og du skal følges med den hele livet, så det er vigtigt, at du med den rette hjælp kan få vendt det billede, du har af din krop. Nogle gange skal vi prøve at kigge bagom de tanker og reaktioner, vi har, for ofte ligger svaret på vores vrede eller frustrationer lidt dybere nede – og det kan være rigtig vanskeligt at finde ned i de dybder selv, det er det, vi har brug for hjælp til af en psykolog eller en anden, som er god til at lytte og stille de gode spørgsmål.Jeg tænker, at det du kan gøre lige nu, er at mærke efter hvilken voksen, du føler størst tillid til. Måske er det en af dine forældre, en anden i familien eller måske en lærer? Dernæst kan du enten tale med den person om, hvordan du har det, og at du føler, du har brug for hjælp til at komme videre, eller du kan vise dit brev og mit svar til den voksen... det kan være en lidt nemmere måde at komme i gang på... Det kan også være - selvom dine forældre er skilte - at det så er en mulighed at tale med dem sammen om, hvordan de tænker, du har det og lade dem høre, hvordan du oplever dit liv lige nu... tror du, det kunne være et sted at starte? Hvis du er i tvivl om, hvem der ville være god at tale med, eller hvordan man lige starter på en sådan samtale, så kan det måske være rart for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af rådgiverne dér?Jeg håber, at din gode energi i brevet også kan bringe dig frem til en voksen, som tager ansvar for at støtte dig på rette vej!De bedste hilsner BørneBrevkassen
