Kære pige på 17 år
Tak for dit brev til BørneBrevkassen, jeg kan godt forstå, din oplevelse har givet dig noget at spekulere over. Ofte kan det være sådan, at en mindre oplevelse kan fylde meget i tankerne. Måske har du det også sådan, og spekulerer nu meget over, om du skal gøre det ene eller det andet.
Jeg tænker, det er rigtig godt du reagerer, når du ser noget der er mærkeligt og måske ikke lovligt. Du skriver, at du noterede nummerpladerne på bilerne, det var ret smart tænkt. Selv om det efterfølgende bekymrer dig at have reagereret, tænker jeg, at du er en meget ansvarsbevist pige.
Du spørger direkte til, om du skal ringe til politiet. Når det er noget, du går og spekulerer på, tænker jeg, at det muligvis kan befri dig for at tænke mere over episoden. Det er også helt okay, at du fortæller til politiet, at du er blevet bekymret over din handling efterfølgende.
Måske kan det være, at politiet kan være rigtig gode at tale med, i lige netop den situation du beskriver. Det kan være, du kan spørge dem mere ind til, hvordan du skal forholde dig, også hvis nu bilerne skulle dukke op en anden gang og du bliver bange eller bekymret?
Når jeg læser dit brev, virker det ikke til at du kender de mennesker, selv om de går ind og ud af huset overfor dig. Måske bryder du dig ikke om selv at ringe til politiet? Kunne det så være en mulighed for dig at tale med dine forældre om det, du oplevede? Måske kunne du samtidig fortælle, at det bekymrer dig - ofte hjælper det at tale med nogen om de oplevelser, man har haft. Det kan også være, at dine forældre kan hjælpe med at vurdere, hvorvidt politiet skal kontaktes.
Og måske kan dine forældre og dig oven i købet lave en aftale om, hvordan du skal reagere, hvis episoden gentager sig.
Du er også meget velkommen til at vende dine oplevelser med en rådgiver fra BørneTelefonen på 116 111.
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen