Kære 17 årige pige.
Tak for dit brev, – som jeg har læst igennem rigtig mange gange!
Hvor er det dejligt at læse et brev fra en pige som dig, hvor der er masser af power og gå-på-mod. Du går ind for ligestilling og har en stor retfærdighedssans. Du går ikke af vejen for en diskussion,- og jeg tænker, at man bestemt ikke kan kalde dig konfliktsky. Har jeg mon ret i det? Hatten af for det!!
Men jeg tænker at denne store forståelse for andre mennesker, drejer sig om mennesker på makroniveauet. Og det er med til at gøre din hverdag, relationer til familie og forholdet til andre unge i din omgangskreds problematisk. Mon jeg rammer plet?
Jeg tænker, at du må føle dig misforstået, frustreret og til tider meget alene.
Derfor er det rigtig godt, at du har skrevet herind for at få et godt råd. For du stiller rigtig mange gode spørgsmål, sidst i dit brev. Og jeg vil som “gammel ræv” gøre alt, hvad jeg kan for at råde dig.
Du er et empatisk menneske.
Du har ofte fået at vide, at du er et meget empatisk menneske. Du interesserer dig måske for, hvad der sker ude i den store verden. Hvor der er uligheder og forskelsbehandling af mennesker. Jeg forestiller mig, at du er en mere vidende ung, end dine jævnaldrende. At du måske ved mere end de fleste på din alder om politik, samfundsstrukturer og magtrelationer. Og derfor har en større forståelse for, hvordan det er at være undertrykket eller leve i en minoritetsgruppe. Og dem føler du, at du skal kæmpe for. Du føler måske ligefrem, at du har en pligt til at gøre dette? Og du ønsker at der er flere mennesker omkring dig, der vil tage del i dine synspunkter og kamp for uretfærdighed. Er det mon sådan at du føler det?
Jeg har stor respekt og beundring for din kamp for retfærdighed. Og stor forståelse for din iver efter at blive anerkendt af familie og omgangskreds.
Dialog og kommunikation i stedet for diskussion og skænderier.
Men som du selv skriver, bliver du meget påvirket af dumme diskussioner og skænderier. Det er ikke sjovt at stå alene og blive nedgjort. Og du føler, at der ikke bliver lyttet til dig.
Jeg ser det for mig, som en form for mudderkastning, hvor du står temmelig alene. At fra at tale om holdninger, ender det ud i noget personligt. Dette sker specielt på de sociale medier! (Et godt råd er, at holde sig lagt fra dette).
Når mennesker taler sammen eller diskuterer ting, er det altid ud fra deres egen lille verden. Og alle vores verdener er forskellige. Så når du føler at andre ikke lytter til dig, er det eneste du kan ændre på, din egen adfærd. Du kan ikke lave om på andre mennesker. Du kan ikke tvinge dem til at lytte. Men du kan forsøge at ændre på dig selv.
Vejen til en god dialog.
Øv dig i at spørge ind, når andre komme med deres holdning.
F.eks. “Jeg kan godt høre, hvad du siger, men prøv at forklare lidt mere omkring hvorfor eller hvordan……”
“Så du mener altså….. men jeg mener….”
Det er altid en god ide at forklare, at man mener eller tro et eller andet, i stedet for statements. Det bliver mange mennesker nemlig provokeret af. Og det er et plus, at man kan rumme andre menneskers holdning. Man kan altid sige: “Men jeg mener nu noget andet.”
Et andet godt råd er, at når du sidder ned og diskuterer ting, skal du altid kunne mærke stolens ryglæn imod din ryg. Det handler om kropssprog. Så bevarer du selv roen og vil ikke virke provokerende og truende overfor andre. Andre vil se, at du er i balance og vil ikke have behov for at nedgøre dig, når de mærker at de er på “tynd is” i en diskussion.
Vælg dine kampe med omhu.
For ikke at dine jævnaldrende skal kalde dig for “kloge Åge”, og have en mening om alt, bør du udvælge nogle “mærkesager” som du vil “kæmpe” for.
Jeg tror, at du vil få flere venner, hvis du vil kunne rumme deres ” interesser” og holdninger. Du behøver ikke at forstå dem, for at acceptere og respektere dem. Du skal forsøge at blive på egen banehalvdel og rumme, at de på nuværende tidspunkt interesser sig mest for mikroniveaet. Altså for deres vennegruppe, klassen, sportsklubben, skolen eller familien.
Interessegrupper.
Jeg synes at det er fantastisk, at du er så vidende og vil kæmpe for dine holdninger. Men de andre er bare et andet sted og det må du nok acceptere.
Men jeg tænker, at det vil være godt for dig at bevare og udvikle dig i debattens verden. Måske kan du finde en person eller to, som du er tryg ved og som du kan diskutere med?
Eller måske er der en interesse- organisation eller en NGO, hvor du kan lægge din energi og blive stimuleret? Husk på, at det er en SUPER-evne du har, og som skal fodres.
Verden har brug for unge som dig. Men jeg tror at det er vigtigt, at du finder nogle ligesindede, som deler dine holdninger.
Så må du ind imellem prøve at holde lav profil i familien eller sammen med jævnaldrende unge.
Jeg håber, at mit svar giver mening for dig og vil være en hjælp.
Jeg ønsker dig al held og lykke.
Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
