Brev

tænker for meget

Hej

mit problem er opstået siden jeg kan huske, og jeg kan ikke kontrollere det i den her grad længere. Det hele bunder ud i, at jeg tænker for meget over det mindste og det største.

jeg kan gå helt i stå med hvad jeg har gang i, hvis en tanke falder mig ind. det betyder altså, at hvis noget griber min opmærksomhed afleder det et dusin nye tanker, som endnu engang formere sig i hver sin retning. det er begyndt de sidste år at være virkelig svært holde styr på dem alle, og jeg kan på ingen måde forklare det sådan, at dem i min omgangskreds forstår, hvad jeg mener.

jeg oplever jævnligt at stå i en forsamling og pludselig svede uhæmmet, fordi det hele løber af med mig. Jeg drømmer mig ofte væk, hvilket folk reagere negativt på, hvis det sker imens jeg taler med dem. Jeg er ved at være led og ked af at være indespærret i mit eget hoved, men på den anden side er det også der hvor jeg ikke er begrænset af andre.

jeg er meget alene, men har støtte af familie og nogle få venner.
desværre bliver jeg ofte grebet af håbløshed, og det virker ikke som om at nogen forstår, hvad jeg mener når jeg prøver at tale om, hvad det faktisk er, som genere mig.

igennem min nye skole, er der blevet igangsat samtaler om udredning for asperger. alt i alt fordi jeg er dårlig til at få venskaber op at stå, og især det usædvanligt hårde arbejde med at holdet det ved lige. plus andre kendetegn som karakterisere en pige med asperger.

selv da jeg var lille lavede jeg nogle ting svøbt inde i min egen verden. jeg hadede larm (hvilket jeg stadig gør), men jeg konstruerede altid snurretoppe og spiraler af geomag legetøj (magnetisk legetøj) og forundredes altid over, hvad der fik snurretoppen til at dreje rundt og danse på spidsen, og vigtigst af alt: hvad stoppede den igen? bare et flygtigt eksempel, men dog vigtigt for at forstå hvad jeg skriver.

jeg har altid følt mig umådeligt dum, især når jeg ikke følte/føler, at jeg taler samme sprog som andre mennesker på min alder. derefter bliver jeg skuffet og magter ikke længere at være i selvskab med dem (ihvertfald ikke særligt længe).

dog er jeg endnu ikke sunket så dybt, at det hele kun handler om lala berlin halstørklæder, popularitet og bøllehatte.
jeg er blevet set lidt ned på, fordi jeg ikke tænker på den måde, som de andre gør. jeg er aldrig blevet kaldt noget direkte grimt, men bliver alligevel afvist af andre mennesker selvom jeg forsøger at være med i deres fællesskab.

Jeg har det godt med mig selv, som jeg er. men vil gerne finde nogen, som jeg kan tale med, uden jeg føler at jeg skal have backup forklaringer på, hvad det er jeg prøver at sige til dem.
findes der mon nogle steder, hvor sådan en spøjs figur som mig også kan føle sig tilpas? eventuelt klubber eller grupper?

helt ærligt ved jeg ikke, hvad at dette blev skulle kunne afhjælpe, men alligevel får i det.
tak for tålmodigheden.

med venlig hilsen
en meget indebrændt pige (:

Pige, 16 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 16 år,

Det er os som takker for, at du har givet dig tid til at skrive dine tanker ind til os. Dit brev viser tydeligt, at du lige for tiden har rigtig mange tanker som fylder. Jeg kan sagtens forstå, at du kan føle tankerne flyver afsted og håbløshed, som du beskriver. Mange unge fortæller os, at det kan være meget frustrerende når andre ikke rigtig forstår én. Faktisk helt som du beskriver det.

Du beskriver, at du kan føle tankerne myldrer frem, dagdrømmeri og at være indespærret i dit hoved. At du til tider kan flyve væk i tankerne. Disse ting skal du vide, at rigtig mange andre unge også døjer med. Faktisk også voksne. Vidste du godt det? Det er derfor på ingen måde unormalt. Det kan dog, som du skriver, være umuligt at beskrive det for andre, som ikke oplever det. Du skriver, at det får dig til at føle dig håbeløs. Det må være en hård følelse at have.

Du skriver også, at du faktisk har det godt med dig selv. Det må føles enormt rart og bekræftende for dig! Der er rigtig mange unge, som har rigtig svært ved at acceptere dem selv. Det virker til, at du rent faktisk har accepteret din situation og de udfordringer du oplever, men at du er rigtig frustreret over, at ingen forstår dig. Er det mon rigtig forstået?

Du spørger helt konkret, om vi kender nogle du kan snakke med omkring dette. Det gør vi helt sikkert. Jeg tænker, at vi sammen kan snakke lidt om dine muligheder. Er du klar på det?

Først og fremmest, så kan jeg se, at du er under udredning for Aspergers’ på din nye skole. Jeg kan se, at du får støtte fra dine forældre og nogle få venner. Det må være så dejligt for dig, at du har nogle mennesker omkring dig, som faktisk støtter dig. Har du tænkt over det? Jeg tænker sådan på, hvad du mon tænker om at være under udredning på skolen. Er det en god ting? Frustrerer det dig? Ved du mon hvad det betyder?

Hvis ikke, så kan jeg lige hurtigt forklare dig lidt her. Når man er under udredning for Aspergers, så er det fordi at din klasselærer i samarbejde med dine forældre (og noglegange en læge), er enige om at du har nogle udfordringer. Det er formentlig de udfordringer som du så fint har beskrevet i brevet. I sidste ende skulle en udredning gerne ende ud i, at man får støtte og hjælp, hvis man altså har behov for det. Derfor tænker jeg, at det er en virkelig god ting, at du faktisk er kommet under udredning. Hvad mon du tænker?

I forhold til hvem du kan snakke med, så har jeg lidt forslag her:

Nu virker det som om, at du har det godt med dine forældre. Ved de mon også alt det, som du har skrevet her i brevet? Hvis ikke, så kan det være at du skulle prøve at tage en snak med dem. Det kan også være en mulighed at snakke med din klasselærer om det. Måske vedkommende kan hjælpe dig med de situationer, der kan opstå i forbindelse med skolen/pauserne der. Hvad tænker du om den mulighed?

Hvis du har brug for endnu mere, så findes der også skolepsykologer på de fleste skoler. Enten kan du snakke med din klasselærer omkring dette, ellers kan dine forældre kontakte PPR igennem kommunen. Skolepsykologerne er vant til at snakke med børn og unge, som oplever problemer i skolen og også dem som er under udredning for fx. Aspergers/Autisme. De er dygtige og kan måske også fortælle dig om forskellige grupper/klubber/foreninger for unge, som du eftersøger?

Det kan virke overvældende, at så mange mennesker pludselig skal indover. Især hvis man ikke føler, at de forstår. Men, det er altså en rigtig god idé at få spredt sine følelser til dem, man har nær og som kender én, da de kan støtte dig igennem processen – derfor råder jeg dig til det.

En gruppe jeg kan anbefale dig at kigge nærmere på, det er Ventilen.dk, som er en gruppe for unge mellem 15-26 år, som føler sig ensomme. Hvis du har lyst, så tjek deres hjemmeside ud her. Det er et super godt sted at møde andre og måske endda andre i samme situation som en selv.

Jeg håber, at du kan finde mod til at afprøve nogle af overstående muligheder. Hvis du har brug foryderligere guide, så husk at du er velkommen til at ringe eller smse på 116 111.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen