tænker for meget
Hej
mit problem er opstået siden jeg kan huske, og jeg kan ikke kontrollere det i den her grad længere. Det hele bunder ud i, at jeg tænker for meget over det mindste og det største.
jeg kan gå helt i stå med hvad jeg har gang i, hvis en tanke falder mig ind. det betyder altså, at hvis noget griber min opmærksomhed afleder det et dusin nye tanker, som endnu engang formere sig i hver sin retning. det er begyndt de sidste år at være virkelig svært holde styr på dem alle, og jeg kan på ingen måde forklare det sådan, at dem i min omgangskreds forstår, hvad jeg mener.
jeg oplever jævnligt at stå i en forsamling og pludselig svede uhæmmet, fordi det hele løber af med mig. Jeg drømmer mig ofte væk, hvilket folk reagere negativt på, hvis det sker imens jeg taler med dem. Jeg er ved at være led og ked af at være indespærret i mit eget hoved, men på den anden side er det også der hvor jeg ikke er begrænset af andre.
jeg er meget alene, men har støtte af familie og nogle få venner.
desværre bliver jeg ofte grebet af håbløshed, og det virker ikke som om at nogen forstår, hvad jeg mener når jeg prøver at tale om, hvad det faktisk er, som genere mig.
igennem min nye skole, er der blevet igangsat samtaler om udredning for asperger. alt i alt fordi jeg er dårlig til at få venskaber op at stå, og især det usædvanligt hårde arbejde med at holdet det ved lige. plus andre kendetegn som karakterisere en pige med asperger.
selv da jeg var lille lavede jeg nogle ting svøbt inde i min egen verden. jeg hadede larm (hvilket jeg stadig gør), men jeg konstruerede altid snurretoppe og spiraler af geomag legetøj (magnetisk legetøj) og forundredes altid over, hvad der fik snurretoppen til at dreje rundt og danse på spidsen, og vigtigst af alt: hvad stoppede den igen? bare et flygtigt eksempel, men dog vigtigt for at forstå hvad jeg skriver.
jeg har altid følt mig umådeligt dum, især når jeg ikke følte/føler, at jeg taler samme sprog som andre mennesker på min alder. derefter bliver jeg skuffet og magter ikke længere at være i selvskab med dem (ihvertfald ikke særligt længe).
dog er jeg endnu ikke sunket så dybt, at det hele kun handler om lala berlin halstørklæder, popularitet og bøllehatte.
jeg er blevet set lidt ned på, fordi jeg ikke tænker på den måde, som de andre gør. jeg er aldrig blevet kaldt noget direkte grimt, men bliver alligevel afvist af andre mennesker selvom jeg forsøger at være med i deres fællesskab.
Jeg har det godt med mig selv, som jeg er. men vil gerne finde nogen, som jeg kan tale med, uden jeg føler at jeg skal have backup forklaringer på, hvad det er jeg prøver at sige til dem.
findes der mon nogle steder, hvor sådan en spøjs figur som mig også kan føle sig tilpas? eventuelt klubber eller grupper?
helt ærligt ved jeg ikke, hvad at dette blev skulle kunne afhjælpe, men alligevel får i det.
tak for tålmodigheden.
med venlig hilsen
en meget indebrændt pige (:
Andre der Hjælper
Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.
Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.