Kære pige på 13 år.
Tak for dit brev. Jeg vil prøve at hjælpe dig, så godt jeg kan.
Du skriver i dit brev, at du rigtig gerne vil indlægges. Jeg kan se, at du næsten håber på at knække noget, så du kan blive indlagt. Du skriver også, at du gerne vil ses af lægevagten.
Når du ligefrem ønsker at knække noget eller få meget ondt i hovedet – så må trangen til at blive set af en læge og komme på hospitalet være meget kraftig. Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du tit bliver ramt af denne trang.
Jeg tænker, at det må føles svært for dig. For at blive indlagt, skal man være syg eller fejle noget slemt.
Du skriver ikke så meget om, hvorfor du gerne vil indlægges. Og jeg tænker på, hvorfor du mon har disse tanker om indlæggelse. Måske er der noget i dit liv eller din dagligdag, som er svært for dig? Måske får du ikke den hjælp, du har brug for. Måske bliver du ikke rigtigt ‘set’, af de personer, der burde tage sig af dig. Hvem ved ved og interesserer sig for, hvordan du egentligt har det?
Måske har du lagt mærke til, om bestemte situationer giver dig lyst til at blive indlagt? Bliver du især ramt af trangen, når du føler dig presset af bestemte ting i din hverdag? Eller når du er alene? Alle oplever perioder i deres liv, hvor tingene er svære. Men nogle unge har større udfordringer og bliver ikke ‘set’ af deres forældre. Eller mangler noget, der føles svært at udtrykke.
Jeg tænker dog, at indlæggelse ikke vil være den rette løsning for dig. For at få det bedre på lang sigt, er det en god ide at øve sig i at tale om de problemer, man er ramt af.
Ved at sætte ord på dine følelser, kan du også bedre få andre til at hjælpe dig på rette vej. Måske har du en søskende, veninde eller anden person som du kunne tale med? En som du føler dig tryg ved, og som du ved vil være god til at lytte til dig.
Det kan også være sundhedsplejersken på din skole, som du kan prøve at tale med? Hun kan hjælpe dig, til at få rette hjælp hos for eksempel din egen læge eller en psykolog.
Måske har du ikke så mange nære personer i dit liv, som du kan åbne dig for. Så kan du måske ringe til BørneTelefonen? Hvad tænker du mon om det?
Her kan du få lidt inspiration til, hvordan du kan starte en samtale om noget, der føles svært:https://bornetelefonen.dk/fortael-noget-svaert/
Måske skriver du blot, fordi du tænker, at det kunne være spændende at prøve at være indlagt og tilbringe tid på sygehuset for en stund. Dog lyder det ikke særlig rart, at skulle være meget syg eller ligefrem have brækket noget for at komme derind. Ofte hvis man brækker noget, så bliver man sendt hjem for at aflaste og hvile sig. På den måde vil et brud hele op igen, uden at kræve indlæggelse.
Du er velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen for en uddybende snak, hvis du har lyst. Vores telefon nummer er 116111, og det er gratis og anonymt. Her sidder vores dygtige rådgivere klar hele døgnet, hvis du kunne have brug for det.
Jeg ønsker dig alt det bedste på din vej.
Kærlige hilsner fra BørneTelefonen
