Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Slette mit efternavn?

Hej børnetelefonen
er en 16 årig pige der ude for et lidt svært tilfælde lige fortiden. Min far er nemlig kørt galt for 5 måneder siden og blevet svært hjerneskadet, så vi kan ikke kommunikerer med ham. Men problemet er at mine fastere har prøvet og styrer det hele, hvor mig og min mor (xkone til min far) har sagt fra, da min far ikke har haft meget kontakt med dem i løbet af årene og er faktisk ret sure på dem.

derudover er jeg ked af at bære det efternavn de har, da min far i et “afskeds”brev han havde liggende til mig skriver, at han ikke vil have nogle ……….(efternavnnet) til at bære hans kiste. derfor vil jeg gerne have ændret/ slettet mit efternavn, så jeg kun har mit mellem navn.

men jeg har været inde og kigge på de sider hvor man kan se hvad man skal gøre. dog er det ikke fordi jeg har i sinde og gøre det lige nu, men der er dukket et spørgsmål op omkring det, og da jeg ikke ved hvor jeg ellers skal henvende mig, håber jeg i vil være søde og hjælpe. der står nemlig inde på siden at hvis man er barn, hvilket jeg går ud fra er når man ikke er myndig. så skal man have efternavnets-tilhøre tilladelse (dvs. min fars tilladelse) for at ændrer det.

men det kan jeg jo ikke, og tænkte på om det virkelig kan passe, når der er tale om en person der ikke kan kommunikerer?? håber i kan hjælpe mig med spørgsmålet, eller i ihvertfald henvise til der hvor jeg skal spørge.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,
Mange tak for dit brev. Jeg er rigtig ked af at høre, at din far er blevet hjerneskadet, og jeg synes at det er rigtigt flot, at du skriver hertil! Det får mig til at tænke, at du er en rigtig stærk pige!
Først og fremmest vil jeg sige, at det er flot, at dig og din mor har kunnet sige fra over for din fastre, selvom det helt sikkert må have været svært.
Hvis man som barn ønsker at ændre sit navn, så skal man have samtykke fra sin mor og far, eller den af dem, der har forældremyndigheden. Det kan selvfølgelig være lidt svært for dig at få din fars samtykke, hvis han er meget dårlig efter sit uheld, men måske er der fundet en værge (en der kan træffe beslutninger på din fars vegne) for din far, eller måske har din mor fået den fulde forældremyndighed alene?
Hvis det navn, du ønsker at få som efternavn, tidligere har været dit mellemnavn, så kan det godt lade sig gøre, hvis dette er godkendt som efternavn. Hvis du hedder Louise som mellemnavn, så kan det altså ikke lade sig gøre, men hvis man nu hedder f.eks. Peter Skov Larsen, så kan man godt ændre navn, så man kun hedder Peter Skov.
Reglerne om navneændring er lidt komplicerede, så måske var det en god ide, at du tog forbi dit lokale kirkekontor og talte med en ansat der. Det er nemlig på kirkekontoret, man skal henvende sig, hvis man gerne vil ændre sit navn. Hvis ikke de kan hjælpe dig med dine spørgsmål, kan du også ringe til din lokale Statsforvaltning, se http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4621. Hos Statsforvaltningen behandler man de navnesager, som kirkekontoret ikke kan tage sig af.
Jeg håber rigtigt meget, at du kan bruge mit svar. Jeg tænker, at du må have det rigtig svært på mange fronter, og håber at du får god hjælp. Men hvis du har det meget svært og ikke rigtigt kan finde ud af, hvad du skal gøre for at få det bedre, vil jeg anbefale dig at kontakte Børns Vilkår igen, enten via BørneTelefonen på 116 111, på BørneChatten eller via BørneBrevkassen. Alle tre steder sidder der voksne der er klar til at lytte til dig.

Mange venlige hilsner og bedste tanker
BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat