Brev

Min klasselærer ignorere mig

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre mere!

Det hele startede godt ud og gik rigtig godt, men lige så stille mente min klasselærer at det overhovedet ikke gik godt.

Jeg begyndte så at hade hende og hun skulle så flytte hvilket jeg var ret glad for.

Jeg fik så en ny ung og sød klasselærer og jeg kunne rigtig godt lide hende og der skete en masse ting som gjorde jeg ikke havde det så godt. En dag gik det bare helt galt og jeg valgte at fortælle hende noget af det. Og jeg følte jeg kunne stole på hende og hun ville hjælpe mig. Og det gjorde hun også.

Men pludselig sendt hun en underretning til kommunen uden at sige det til mig og jeg blev virkelig sur på hende.

Vi tog så en snak om det og jeg kunne godt se at hun havde gjort det for at hjælpe mig.

Nåå, men det gik så godt i lidt over en uge. Og så ændrerede hun sig.

Hun begyndte at ignorere mig hvilket hun stadig gør. Som fx hvis jeg spørger om noget lader hun enten vær med at svare eller svarer mig flabet. Og jeg føler at det kan være lige meget at jeg er der for hun er tydeligvis ligeglad med det og ignorere mig.

Men så alligevel ikke for så snart jeg ikke er der bliver hun sur og vi bliver uvenner. Men jeg gider jo ikke være der når hun bare er sådan overfor mig og det er KUN overfor mig og ikke overfor nogen andre. Og det gør mig virkelig ked af det for hun betød ret meget for mig og jeg kan rigtig godt lide hende og jeg synes hun er sød og hun har blandt andet givet mig hendes mobil nummer så jeg altid kan ringe. Og det er ret rart at vide hun altid vil være der for mig.

Mit spørgsmål er bare om jeg burde fortælle hvordan jeg har det for det har gjort mig rigtig ked af det og jeg synes ikke det er okay hun er sådan overfor mig???

Og jeg ved godt det er mig den er gal med for jeg åbenbart en man kun kan være sød mod til at starte med og derefter kan man ikke lide mig

Pige, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15

Tak for dit brev. Godt at du har haft overskud til at skrive. Jeg kan godt læse, at det er svært for dig lige nu, og det kan jeg godt forstå. Det er ikke i orden at føle sig ignoreret, det er super hårdt lige meget om, man er ung eller voksen.

Først vil jeg sige til dig, at det er flot, at du har haft overskud og mod til at fortælle din lærer om, hvordan du havde det. Jeg tænker, at det overskud og mod skal du holde fast i, så det kan hjælpe dig videre.

Jeg kan godt forstå, at du føler, det svært med det at din lære ikke fortalt, at hun lavede en underretning. Jeg tænker, at du måske mistede den tillid til en voksen, som du havde fået hos hende. Godt I fik snakket om det, og du fik fortalt, hvordan du følte. Din lærer har jo pligt til at underrette, når hun ved noget om eleverne, som gør hende bekymret for om eleverne trives og har det godt derhjemme - måske ved du det nu, hvor du har talt med din lærer?

Du spørger, om du skal fortælle din lærer, hvordan du har det, og at du ikke synes, det er okay den måde, som du oplever, hun ignorerer dig. Det synes jeg, er det bedste, du kan gøre og et flot mod, du viser ved selv at komme på den tanke. Måske får du en forklaring på, hvorfor hun har handlet, som hun har gjort. Måske har din lærer ikke tænkt over, hvordan hun er over for dig, så jeg tænker, at det er vigtigt, at hun ved, hvordan du har det nu, for at hun kan ændre på sin adfærd overfor dig.

Du skriver, at du godt ved, at det er dig, det er galt med. Men, det er altid de voksne, som har ansvar for, at børnene trives og har det godt. Det kan aldrig blive dig, der er noget galt med. Du har lige nu brug for voksen kontakt og hjælp, og det lyder det ikke til, at de voksne omkring dig helt kan give dig, og det er ikke i orden.

Hvis man oplever ikke at blive set og hørt, bliver man usikker og mister modet og tror på, at man er god nok. Jeg håber, du kan finde lidt mere af dit mod frem og få snakket med din klasselære, så I sammen kan finde en løsning, og du kan få fortalt, hvordan du har det. Du kan som en hjælp bruge dit brev og svaret til os at snakke ud fra. Måske kan du vise det til hende?

Hvis det hele er for meget, kan du ringe til BørneTelefon 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig. Vi har åbent alle dage 11-23.

De kærligste hilsener fra BørneTelefonen