Kære du Tak for dit brev, hvor du beskriver dine talevanskeligheder. Jeg kan rigtig godt forstå, at det bekymrer dig, og jeg synes så afgjort også, at du skal se, om ikke du kan få noget hjælp.
Du skriver ikke, om du har fortalt dine forældre om dine problemer, men det tror jeg ville være godt. De oplever måske din skolegang som problemløs? Jeg tænker også på, om dine lærere mon egentlig ved, hvordan du har det? Har du nogensinde talt med dem om dine taleproblemer? Hvordan din bekymring for at stamme begrænser dig? Måske ser de dig som den stille, dygtige, ikke så udfarende pige?
Det er rigtig godt, at du aldrig er blevet drillet med, at du stammer, men jeg kan forstå, det påvirker dine undervisningspræstationer, og jeg tænker måske også dit sociale liv? Måske har din stammen fået en alt for stor indflydelse på din oplevelse af dig selv... Stammen er blevet en del af din identitet - en del, som du gerne ville ønske dig foruden.
Selvom din stammen måske ikke har udviklet sig og mere eller mindre er på samme niveau, så kan jeg godt forstå, at det bekymrer dig nu, hvor du skal i gymnasiet. Stammen er i høj grad situationsafhængig, så derfor vil det nok påvirke din fremtoning, og derfor tænker jeg, at du skal have professionel hjælp.
I sig selv er det svært at være teenager og ung og starte i gymnasiet. Jeg tænker, at stammen er en ekstra udfordring, som du også skal forholde dig til. Skal du være åben omkring din stammen, eller skal du forsøge at undgå eller skjule den? Skal du søge hjælp eller klare det selv? Hvordan skal du tackle forholdet til kammerater og til eventuelle kærester? Hvordan bliver du mon opfattet af andre, nye bekendtskaber? Hvordan kan det blive lettere for dig at kommunikere på trods af din stammen? Hvilke en uddannelse og hvilke jobs vil være ok, når nu du stammer?
Der er mange ting, som du skal forholde dig til og have hjælp til at bearbejde og lære at tackle. Derfor tænker jeg, at du har brug for at vende alle disse tanker med din familie, dine lærere og med fagfolk, der ved noget om stammen. Du kan godt få hjælp til at arbejde med sin stammen.
Det bedste ville nok være, hvis du kunne tale med din klasselærer om dine bekymringer og vanskeligheder. Måske kunne dine forældre deltage i en sådan samtale? Når du har brug for talepædagogisk hjælp, så skal din kommune henvise dig til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). På PPR er der logopæder (talepædagoger) og psykologer ansat til at tage sig af blandt andet børn og unge, der stammer. Du skal derfor tale med din lærer og dine forældre om dine vanskeligheder, og så kan skolen videreformidle kontakten til PPR.
Jeg håber, du kunne bruge mine råd, og husk altid på at fokusere på dine stærke sider og husk dig selv på dem. Din stammen er kun en lille del af den person, du er. Det er okay og helt normalt nogle gange at føle sig frustreret og ikke i stand til at tale frit. Det er måden, du er på, der er vigtig. Tal med en voksen, du stoler på, dine forældre og din lærer og få den hjælp, du har brug for. Det er du værd!
Held og lykke fra BørneBrevkassen
