Brev

Jeg overvejer stikke af hjemmefra…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Tak for dit brev!
Du skriver, at du træffer de forkerte valg igen og igen. Selvom vi alle har et ansvar for vores eget liv, med de valg vi træffer, så tænker jeg, at det er vigtigt, at du ikke føler dig ene ansvarlig for den situation du står i. Når man er 15 år, bør der stadigvæk være nogle voksne, som vejleder og hjælper en til at træffe valg. Dermed er det ikke sikkert, at det altid bliver de rigtige valg, men så står man ikke alene om at træffe valgene. Har der mon været nogle, som har guidet og hjulpet dig, når du skulle træffe beslutninger og valg? Nogle som du har respekteret og haft lyst til at lytte til?

Du fortæller, at dine forældre ikke forstår dig. Og jeg synes, det lyder på dig, som om du synes, det er ærgerligt..? Er det rigtigt forstået? Det kan være meget frustrerende, når vi nogle gange kan føle os så langt fra mennesker, som vi samtidig er så tætte på... Men måske er det vigtigere, om I kan tale sammen? Nogle gange er det ikke så vigtigt, om vi lige forstår hinanden, men hvis vi kan lytte og tale sammen og dermed give hinanden noget sparring på hinandens bekymringer eller frustrationer, så kan det være mindre vigtigt, om der nødvendigvis er en samstemmende forståelse... Kan du følge mig?

Du fortæller, at du overvejer at stikke af hjemmefra. Er det fordi, du har et sted at flytte hen, hvor du ved, at du kan være i længere tid? Eller er det en tanke, fordi du ikke har lyst at bo hjemme mere? Der er mange unge, som i en kortere eller længere periode har glæde af at bo hos en ven, fætter, moster eller en helt fjerde, for lige at komme lidt på afstand af dem derhjemme og måske have lettere ved at tale med sine forældre om fremtiden, og hvordan man godt kunne tænke sig, at det skal være at bo sammen igen. Og efter en periode er man måske klar til at flytte hjem igen. Som du beskriver, du gjorde med din bedste ven. 

Du fortæller, at du kom hjem igen efter et par uger. Talte du med dine forældre i de par uger? Kunne du mon mærke en ændring i jeres måde at tale på eller at være sammen på efter de par uger? Eller faldt I hurtigt tilbage i jeres ”gamle” måder at være sammen på? For hvis du overvejer at tage nogle uger væk igen, kunne det måske være rart, hvis I prøvede at bruge den periode til at få talt godt sammen om, hvad I hver især forventer af hinanden, når du flytter hjem igen... Ellers kan man godt risikere at falde tilbage i de gamle mønstre hurtigt igen...

Som du beskriver din hverdag lige nu med et skoleliv og familieliv som går dårligt, tænker jeg, at du har brug for noget hjælp udefra til at finde ud af, hvordan du kan få det bedre igen... Du fortæller om din kæreste og jeres måde at være sammen på, og jeg tænker, at du måske godt selv ved, at det ikke er en sund livsstil, hverken for din krop eller sind, og det også er derfor, du nu beder om hjælp? Er det rigtig forstået? Umiddelbart tænker jeg, at der måske er flere muligheder, alt efter hvad du mest har lyst til, og hvad jeres familie har mulighed for.

Hvis du har lyst til at tale med en udenfor din nære kreds af familie og venner, er det en mulighed at opsøge skolens psykolog, som kan tilbyde dig samtaler, hvor det kan være dig, som er medbestemmende om, hvad du gerne vil tale om. Det kan måske lyde lidt afskrækkende, men mange oplever, at det er rigtig rart med et tidspunkt, hvor der ikke er nogen man kender og dermed skal tage hensyn til, men hvor man bare kan tale frit med en person, som ikke dømmer eller vurderer dig. Psykologens opgave er at hjælpe dig til at forstå dig selv og dine måder at agere på, og måske hjælpe dig til at få nogle nye redskaber til at træffe andre valg i dit liv. Du kan også henvende dig til din egen læge, som også skal tilbyde samtaler.

En lidt anden mulighed kunne måske være at tale med dine forældre om at tage et år på efterskole... Tror du, det kunne være noget for dig? Nogle oplever det som et ”frisk pust” at komme et nyt sted hen med masser af andre unge, hvor der er en masse socialt liv, men hvor der samtidig er nogle voksne, som nyder at være sammen med unge i lige præcis din alder og samtidig hjælpe jer igennem et skoleår, så I har noget at bygge videre på. Man er i hvert fald altid velkommen til at komme på besøg og se skolen og måske på den måde lure lidt, om det kunne være en idé...

Måske kan du bruge noget af det, jeg har nævnt, måske har du i mellemtiden fået en bedre idé selv... Men hvis du sidder med den samme følelse, som da du skrev brevet, synes jeg, at du skal ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver. Nogle gange kan det være nemmere at tale om det, der er svært, og måske kan I sammen finde frem til flere muligheder...  Hvad du end vælger, er det bare rigtig godt, at du har lyst til at gøre noget ved din situation, og at du er sej at bede om hjælp til det. Det er det første skridt på vejen!  

De bedste ønsker fra

BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat