Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kan ikke styrer mine tanker

Jeg ved ik om der er noget galt med mig men jeg har meget specifikke tanker om at skade og torturere folk. Ikke bare når jeg er sur, jeg tænker på det hele tiden.
I starten var det ikke så slemt og det var kun en gang imellem, men det er som om tanken larmer mere i mit hoved, hvis du forstår.
Især da jeg begyndte at selvskade mere voldsomt men det føles som den eneste måde jeg kan komme af med det her på.
Jeg har 2 hunde som tit lægger inde hos mig.
Nogle gange er det som om nogen siger til mig jeg skal gøre nogen ved dem, feks at kvæle, nive, slå eller mase dem. Jeg har været meget tæt på at gøre det et par gange.
Jeg er meget bange for at mine tanker bliver højere.
Men noget der skræmmer mig rigtig meget er at jeg også har tanker om at finde små dyr og dræbe dem med en sten.
Jeg er bange for at jeg måske ville gøre det.
Jeg aner ik om jeg skal bekymre mig omkring det her.

13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige,

Når man har tanker om at gøre andre ondt ved at skade dem eller torturere dem. Eller får lyst til at gøre skade på et dyr. Så tænker jeg, at det er vigtigt, at man tager det alvorligt og får hjælp til at komme af med eller bearbejde de tanker. Du har heldigvis skrevet til os  – og det er et rigtigt stort og vigtigt første skridt.

I dit brev slutter du af med at skrive, at du ikke aner, om du skal bekymre dig om de tanker, du går rundt med. Når jeg læser dit brev, tænker jeg dog, at du allerede selv lidt har svaret på det spørgsmål. Og at du faktisk allerede er bekymret.

Du skriver bl.a., at du er bange for at dine tanker bliver højere. Og er bange for, at du måske en dag handler på en af de her tanker.

Og siden de tanker skræmmer dig, tænker jeg, at det er fordi, du i grunden slet ikke har lyst til at handle på tankerne om fx at torturere andre eller gøre et dyr ondt. Du har derfor heller ikke handlet på de tanker, der har meldt sig. Og jeg forestiller mig, at det er fordi, du måske gerne vil have hjælp til at tackle tankerne, så de ikke udvikler sig?

Og måske det, du i virkeligheden spørger til er, om JEG er bekymret, fordi du har de her tanker?

Inden jeg svarer på dette, tager jeg dig lige med et helt andet sted hen. Da jeg læste dit brev kom jeg nemlig til at tænke på en filosof, der mente, at vores samvittighed er en form for indre samtale mellem “mig selv” og “mit jeg”.

Det kan måske lyde lidt mærkeligt. Men det hun mente var, at vores samvittighed og moral er en indre samtale, man har med sig selv. Har man ikke den samtale med sig selv, så risikere man at handle og gøre andre ondt. For så lukker man af for sig selv som menneske.

Jeg kan se på dit brev, at du har tænkt meget på tankerne, der rammer dig. At tankerne skræmmer dig. At du er bange for, at du en dag kommer til at handle på dem. Så tænker jeg faktisk, at du allerede har ført en form for indre samtale med dig selv.

Du ved med andre ord godt, at det fx er “ondt” at gøre skade på et dyr.  Og på mig virker det til, at det helt grundlæggende ikke er noget, du har lyst til.

Selvfølgelig er det stadig bekymrende, at du er ramt af tanker om at skade og torturere folk. Det ville dog bekymre mig endnu mere, hvis du ikke havde haft overvejelserne om, at det er forkert. Og hvis du ikke med brevet her havde forsøgt at søge noget hjælp til at få dem mere på afstand. Men det har du heldigvis.

Og jeg håber meget, at du i mit svar her kan finde lidt hjælp til, hvad næste skridt kan være i forhold til at slippe af med lysten til at gøre andre ondt.

Du fortæller i dit brev, at du selvskader. Vi her på BørneTelefonen har vi igennem tiden hjulpet mange børn og unge, der gør skade på sig selv. Og noget af det, jeg ofte høre, der går igen hos disse unge, det er, at det, der er svært i deres liv , ligesom flyttes fra noget ydre til noget indre, når de gør skade på sig selv. Mon du kan genkende det? At hvis man oplever noget svært i sit liv, så flyttes denne ydre “smerte” til en mere håndterbar indre og fysisk smerte ved fx at skære i eller brændemærke sig selv.

Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at tænke, at du måske har nogle svære ting i dit liv, du tumler med. Selvom du i brevet ikke skriver noget om det. Men jeg forestiller mig, at der måske er noget i dit liv, som har gjort, at du er endt ud med at gøre skade på dig selv?

Og måske er det ikke længere nok for dig at gøre skade på dig selv. Altså at smerten vendes ind mod dig selv. Måske er dine tanker om at skade andre mennesker et tegn på, at den smerte, du mærker i dit liv, den vil du gerne af med igen? Den vil du måske gerne påføre andre, så de mærker den i stedet for dig? Mon dette giver mening for dig? Jeg tænker, det er vigtigt for dig at få talt med nogen, hvis du har det svært hjemme eller i skolen. Eller du på anden måde føler dig presset af noget, omkring dig.

Jeg ved godt, at det til en start kan være rigtig svært at være ærlig om de svære og mørke tanker, du får. Måske er du bange for, at andre mennesker dømmer dig? Eller bliver bange for dig?

Jeg tænker derfor, at du måske kan starte et helt andet sted. Nemlig med at opsøge hjælp til din selvskade. Kunne du være klar på det? Dét, at få hjælp til selvskaden kan måske være en måde hvorpå, at du på sigt også får hjælp til at tackle de skræmmende tanker om at forvolde skade på andre eller dræbe dyr.

Ved at åbne op om selvskaden og få snakket med en voksen – og nok gerne en professionel som en psykolog eller læge, det ville være en indgang til at fortælle videre om, at du er bange for at komme til at gøre skade på andre. Og du ville kunne tage det hele i små bidder. Åbne op helt i dit eget tempo.

Det bedste ville som sagt være at få hjælp af en læge eller psykolog. Men til en start er der måske en anden voksen, som du ville kunne betro dig til. En voksen, der ville kunne hjælpe dig til at opsøge mere hjælp gennem fx din egen læge. Det kan være enten din mor eller far? Men det kan også være en lærer eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved.

Og som sagt kan du tage det med at betro dig til en voksen i dit helt eget tempo. Det kan skræmme nogle – også voksne – at høre om, at du har tanker om at skade og torture mennesker og dyr. Men det behøver du heller ikke at starte ud med at fortælle. Lige nu er det blot tanker, du har. Skræmmende og måske larmende tanker. Men det er blot tanker. De er ikke farlige, før du handler på dem!

Indledningsvis kan du altså blot starte med at være åben om din selvskade. Fortælle om det, der er svært. Dernæst kan du åbne op om, at du er bange for at komme til at gøre andre skade. At du måske har noget inde i dig, som du er bange før at overføre på andre, for at få det ud. Og at det skræmmer dig, at du på en måde føler en form for behov for at yde skade på andre, når du har det svært.

Jeg håber som sagt, at du kan finde mod til at åbne lidt op for, de svære tanker, du går med. For jeg kan mærke, at du selv er bekymret. Og jeg kan måske også være bekymret for, hvor længe du måske selv kan holde tankerne væk fra at handle på dem.

Skulle tankerne en dag være for svære at holde hen. Og trangen til fx at skade eller dræbe et dyr blive for stor. Så skal du vide, at det er muligt at kontakte noget, der hedder den Psykiatrisk Akutmodtagelse. Hvor den nærmeste akutmodtagelse er for dig, kan du se her. Ved at kontakte Den Psykiatriske Akutmodtagelse ville du kunne få hjælp her og nu til at håndtere dine tanker og evt. mulige handlinger.

Du skal også vide, at du altid er velkommen til at tale videre med os her på BørneTelefonen på tlf. 116 111 – vi har åbent hele døgnet.

Sidst, men ikke mindst, så vil jeg gerne sige tak for dit brev. Det er et meget vigtigt brev. Og jeg kan forestille mig, at det har krævet mod at skrive det. Det kan være svært at åbne op overfor andre om ens aller inderste tanker. Ikke mindst, når det er tanker, der skræmmer og derfor kan være svære for andre at høre om.

Så tak fordi du fandt modet til. Nu håber jeg, at du kan finde modet til at tage det næste skridt. Skridtet til at få hjælp til at tackle og måske helt komme af med tanker om at gøre andre ondt. Jeg tror på dig og ønsker dig i hvert fald alt det bedste.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat