Brev

Jeg har det ikke gidt

Hej børnetelefonen
Jeg er en pige på 14 år, hvis man ser det udefra lever jeg som en helt normal pige i 7. Klasse med massere venner og veninder.
Men indefra er det svære end noget andet.
Min er diagnosticeret med autisme og går ikke i skole. Min mor og far er skilt og min mor har fået en ny kæreste.
I skolen går det nok som det skal.
Men nu kommer mit problem. For det første føler jeg mig uden for fællesskabet, selvom jeg ved at der er mange der elsker mig, men jeg føler mig dårlig i skolen og jeg føler jeg ser anderledes ud. Jeg vejer måske lidt mere end de andre piger osv.
jeg ligger under middel i matematik og føler ikk jeg har helt styr på det i dansk. Jeg har jo bedsteveninder, men ikke nogen jeg føler jeg kan snakke med. Jeg vil rigtig gerne starte til psykolog, men jeg kan ikke få det sagt til min mor og ved heller ikke hvordan jeg skal sige det. Jeg har aldrig været god til at snakke om problemer med min mor, og derfor vil jeg gerne starte, men ved ikke hvordan. Jeg går til fodbold i min fritid som enlig er det eneste tidspunkt hvor jeg føler mig tilpas. Jeg ved ikke om mit brev giver nogen mening, men havde brug for at skrive det til nogen.
Hilsen en ked af det pige.

Pige, 14 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14 årige pige,

Mange tak for dit brev til BørneTelefonen.

Hvor er det godt, at du har skrevet hertil og rakt ud efter hjælp.

Du skriver, at du ikke har det godt. Du fortæller, at dine forældre er skilt, og jeg tror, at du bor ved din mor, mon det er rigtigt forstået? Du har en søskende som har en autisme diagnose, og som ikke går i skole.

Du beskriver, at du føler dig udenfor fællesskabet, at du føler dig dårlig i skolen. Jeg kan sagtens forstå, at det føles svært lige nu. Det er svære følelser at gå rundt alene med. Hvem mon kan hjælpe dig?

Du skriver, at du ikke så godt kan fortælle din mor, hvordan du har det, og du ønsker at tale med en psykolog.

Det synes jeg er en rigtig god ide. Samtaler med en psykolog, kan hjælpe en til at få fortalt, hvordan man har det, og psykologen kan hjælpe dig med dine følelser og tanker. Det hjælper nemlig tit at dele sine tanker med andre så de ikke bare vokser sig større inden i.

Hvis det føles for svært at tale med din mor det, kan du måske skrive et brev til hende i stedet for. I brevet kan du fortælle hende, hvordan du har det. Hvad tænker du om det?

Du kan læse om det at skrive et brev her: https://bornetelefonen.dk/skriv/

Du fortæller, at du har bedsteveninder; kunne det mon være en ide at tale med dem om, hvordan du har det?

Måske er det slet ikke muligt for dig, for jeg kan se, at du føler dig ‘udenfor’- selvom de elsker dig. Man kan sagtens føle sig alene og ensom, selvom man er omgivet af personer, der godt kan lide én – præcis som du beskriver.

Der er jo også den mulighed, at du kan tale med sundhedssygeplejersken på din skole. Hun eller han vil ret sikkert kunne tale med dine forældre om de ting, der er svære for dig at få sagt. Sundhedsplejersken vil også kunne hjælpe dig med at finde frem til den hjælp i kommunen, du skal bruge. Måske har din kommune en ungdomsrådgivning med en psykolog ansat- dét er der nemlig nogle kommuner, der har. Sundhedsplejersken vil have overblik over mulighederne. Alternativt kan lægen eller din lærer på skolen måske oplyse dig om mulighederne for hjælp i din kommune. Hvis du tager fat i din lærer, kunne du måske også nævne, at det ikke føles helt let for dig at følge med i nogle fag. Dét bør din lærer faktisk vide, så du kan få lidt mere hjælp.

Ellers skal du vide, at mange unge har følt sig hjulpet af rådgiverne hos http://Headspace Her kan du tale med den samme rådgiver flere gange – og det kan måske være en form for plan B, hvis det ikke lykkes at få fat på en psykolog, der kan hjælpe dig.

Endnu engang, hvor er det stærkt af dig, at bede om hjælp!

Kærlig hilsen

BørneTelefonen