Kære dig.
Først og fremmest TAK for din mail. Det er rigtig godt, og vigtigt, at du skriver.
Inden jeg skriver mere vil jeg først sige til dig at du er helt normal!!
Du skriver, at du har set seksuelle ting på internettet siden du var ret lille, og at du i dag onanerer flere gange om dagen. Det får dig til at føle at du er klam, og du ønsker at stoppe, men kan ikke.
Du har helt ret i at det påvirker barn/ungt menneske, at der er adgang til seksuelle billeder og videoer på internettet. Det kan give nogle billeder af at sex skal være på en bestemt måde – på “porno-måden”, og at en krop skal se ud som de kroppe pornostjerner har.
Alle de billeder på sex og seksualitet kan være forvirrende og det kan blive sværere at finde sin egen seksualitet, og at lære sin egen krop at kende.
Det er sundt at onanere
Det er vigtigt for mig at understrege, at dét at du onanerer to gange om dagen ikke er hverken forkert eller usundt. Tværtimod lyder det som om du er god til at mærke seksuel lyst, og at du er ved at lære dine krop at kende. Det er rigtig godt, og det kan være med til at give dig et dejligt sexliv, også som voksen.
Du skriver ikke om du onanerer mens du ser porno, eller lignende, men jeg kan sige at det faktisk er muligt at blive afhængig af at se porno, og at det er noget der en del der oplever.
Det bedste at gøre i det tilfælde er at slukke for pornoen i en periode, og skabe god ro til at onanere for sig selv, og med sig selv, hvor det i stedet er de indre billeder, der er med til at tænde én. Det kan være svært, men det er en rigtig sund øvelse.
Du kan f.eks. sætte lidt behagelig musik på, sørge for at der er varmt på dit værelse, eller putte dig godt ned under dynen, og så øve dig på at tænke på noget du synes er frækt, og som giver dig en lystfølelse i kroppen.
Der er absolut intet klamt ved at onanere, og at give sig selv nydelse. Det et tværtimod fantastisk at kunne!
Jeg tænker at det kunne være spændende for dig at kigge på Sexliniens hjemmeside, hvor du også kan ringe og skrive, og få besvaret en masse spørgsmål omkring sex og seksualitet. Det er de super gode til at hjælpe med. Se her
Jeg vil lige slutte af med at sige, at jeg synes du er rigtig modig at du skriver til os, og at jeg håber du fortsætter med at være modig ift. at lære din egen krop, og din lyst at kende.
De allerbedste hilsner
BørneTelefonen