Brev

Hvad er jeg?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Hvor er det godt, at du skriver her til, og jeg kan godt se, at du har det rigtig svært. Det er bestemt ikke rart at føle sig anderledes, alene og ensom.

Jeg er ked af at høre, at du har været udsat for mobning så længe og virkelig ked af, at der ikke blev gjort noget ved det. Blev det mon forsøgt? Når man har været udsat for mobning igennem længere tid, så påvirkes ens selvfølelse. Måske er det derfor, du oplever dig selv og verden, som du beskriver det?

Det er meget nemt at føle, at det er ens egen skyld, hvis man bliver holdt udenfor, ikke har venner, bliver mobbet. Jeg tænker, det måske er derfor, du beskriver dig selv som mærkelig, uden venner, ligeglad med andre? Måske er det netop fordi, du er blevet mobbet, at du isolerer dig, og i perioder er provokerende og aggressiv?

Jeg tænker, det giver rigtig god mening, at du i en periode i dit liv prøvede på at være ligesom dem, du gerne ville være venner med. Det er en ok strategi, hvis man gerne vil accepteres i gruppen/klassen. Det lykkedes ikke for dig, og nu oplever du i stigende grad mistro, foragt og had til dine omgivelser. Det tænker jeg er forståeligt, men absolut ikke hensigtsmæssigt og konstruktivt i forhold til dit liv.

Du spørger, hvad der er galt med dig, når du har det så svært i forhold til dine medmennesker. Du føler dig spaltet i flere personligheder, og du føler, du har svært ved at styre dig. Jeg ved ikke, hvad der er galt med dig, men jeg kan se, du har det rigtig svært og jeg tænker, du har brug for hjælp, til at komme videre i dit liv. Hjælp til at få din verden til at fremstå mere positiv og konstruktiv.

Du skriver ikke noget om, du tidligere har betroet dig til nogen, fx dine forældre? Ville det være en mulighed nu? Jeg kan forstå, at dine forældre er skilt, og at dit forhold til dine lærere er meget anstrengt, men måske du kunne gå til din praktiserende læge? Du kunne vise dit brev til lægen, så behøver du ikke at forklare så mange ting, for i dit brev har du beskrevet din situation rigtig tydeligt. Jeg tænker det vil være et godt udgangspunkt for en samtale.

Jeg kan godt forstå, at det kan være vanskeligt for dig at overskue at tage kontakt, når du er vant til at holde dig for dig selv… Men måske kan du alligevel finde mod til at kontakte din læge? Din sagsbehandler i kommunen vil måske også kunne hjælpe dig. Din kommune har pligt til at hjælpe dig, hvis du har det svært. Børn/unge under 18 år kan anonymt henvende sig til kommunen, hvis de har behov for rådgivning og hjælp. I nogle kommuner har man oprettet et særligt rådgivningscenter for børn og deres forældre. I nogle tilfælde kan du være nødt til at ophæve din anonymitet. Måske har din kommune en hjemmeside, hvor de skriver om deres unge rådgivning. Spørg/søg efter børn + familieafdelingen.

Hvis ingen af forslagene er en mulighed, eller hvis du har brug for at snakke med andre om det, er du altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen (tlf 116 111), hvor der sidder rådgivere, der kan spørge lidt mere ind til din situation for bedre at kunne hjælpe dig. Hvis du evt. har brug for støtte til at mødes med kommunen, så kunne Børns Vilkårs bisidderordning måske være noget for dig? Den kan du læse videre om ved at klikke her >>

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke.

Kærlige hilsner BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat