Kære pige i 7. klasse
Tak for dit brev. Det er godt, du har skrevet. Jeg kan godt læse, at du har brug for et kram.
Jeg forstår godt dine tanker omkring at kramme lærere i 7. klasse, men hvorfor mon det er sådan? For det er da rigtig dejligt, du er så glad for dine lærere, at du har lyst til at give dem et kram, og jeg tænker, som lærer at det må være rart, at eleverne er glade og har lyst til at vise det...
Det er meget forskelligt, hvor tæt man kan lide, at andre kommer på en. Nogle synes, det er meget grænseoverskridende at blive krammet af nogle, man ikke er i familie eller venner med, andre ser det som helt naturligt at kramme folk, man ikke er tæt på - ligesom at give hånd. Jeg tænker, det er vigtigt, at man respekterer de forskellige grænser, vi hver især har for hvor tæt på, man vil have at andre kommer på en.
Du spørger, om der er noget galt med dig. Det synes jeg bestemt ikke, at der er. Måske har du lige nu bare rigtig meget brug for at få et kram hist og pist, og det er super flot, at du kan sætte ord på det.
Du skriver, du aldrig har mødt din far. Måske har du en masse spørgsmål lige nu omkring din far, som du kunne snakke med din mor om. Det er helt naturligt, når man bliver ældre og ikke har kontakt til sine biologiske forældre, at der så opstår en masse spørgsmål, som kan være rigtig rart at få lov at stille. Det er ikke sikkert, din mor kan svare, men det at snakke om det kan tit være en stor hjælp.
Jeg håber, du kan finde mod til at få snakket med din mor eller en anden i din familie, som du har tillid til, og som kender eller har kendt din far. Du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen