Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dyr er mit liv!

Hejsa.

Jeg er en dreng på 16 år.

Jeg har igennem en længere periode været meget interesseret i politik, og igennem det fandt jeg emnet “dyrevelfærd”
Jeg ved rigtig meget inde for det emne.

Her er mit problem:

Dyrevelfærd er blevet så stort en del af mit liv, at det er det eneste der fylder min hverdag.

Jeg er blevet veganer fordi jeg har så svært ved at spise kød, jeg finder det enormt unormalt.

Jeg støtter virkelig mange organisationer, som tager hånd om dyremishandling, og er der noget der kan få mit pis i kog, så er det dyremishandlere.

Jeg er bare nået så langt nu, at jeg får hovedpine (dagligt) fordi jeg tænker så meget på de stakkels dyr, der hver dag må lade livet for at der kan sidde nogen derhjemme og spise sig mætte i dem.

Jeg har fået karantæne fra mit lokale supermarked, fordi hver gang jeg ser folk købe buræg, går jeg totalt amok..

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. jeg ville ønske at jeg kunne fokusere på noget andet en dyrevelfærd.. men det fylder ihvertfald 85% af min hverdag..

Hvis jeg en dag ryger ind for noget, så er det fordi jeg har slået en dyremishandler ihjel..

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Når jeg læser dit brev, tænker jeg at du er en meget sympatisk og engageret ung mand, med et stort hjerte – det er gode egenskaber, hold fast i det. Men du skriver også, at dyrevelfærd er det eneste der fylder i din hverdag. At du får hovedpine, fordi du tænker så meget på det, og at du ønsker, at du kunne fokusere på noget andet.

Jeg tænker, at det er godt for dig, at du har fundet noget som du brænder for, og som optager dig. Men du synes at det fylder alt for meget i din hverdag, så det handler nok i virkeligheden om at finde en balance. Du skriver ikke om du har gode venner, men jeg tænker, at det er vigtig for alle mennesker at have venner, som man kan snakke, grine, græde og vokse sammen med – også selvom man ikke har de samme interesse, det behøver man nemlig slet ikke for at være gode venner.

Mit råd til dig er, at du skal forsøge at slippe lidt på de ting, som du ikke kan ændre på, og i stedet for fokusere på det du kan ændre. Jeg synes ikke at, du skal opgive dit engagement for dyrevelfærd, men jeg tror måske at du skal bruge mere tid og energi på dine venner, så dyrevelfærd ikke er det eneste der optager dig. Selvom dine venner måske ikke har den samme interesse som du, kan I jo godt hygge jer sammen. Du kan få dine tanker lidt væk fra bekymringer omkring dyrevelfærd.

Der er helt sikkert andre unge som også synes, at dyrevelfærd er vigtigt. Måske kunne du finde andre som også har denne interesse eller gå til nogle forskellige arrangementer? På den måde, kunne du måske møde andre, som deler denne interesse med dig, som du kan dele dine tanker og bekymringer med? 

Der er mange måder at vise sympati og gå ind for en sag, men at gå amok i dit lokale supermarked er ikke den bedste måde, selvom følelserne er i kog. En af de måder man kan få indflydelse og mulighed for at bruge sin energi på at gøre dyrenes vilkår bedre, er at melde sig ind i en forening som netop arbejder professionelt med dette. I foreninger er man flere samlet om sagen og her kan man også opnå indflydelse politisk og beslutningstagernes beslutninger og lovgivning. Måske er det den vej, du skal kigge?

Jeg håber, at du kan bruge mine råd, ellers er du altid velkommen på BørneTelefonen på 116111 eller skrive til Chatten. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat