Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mangel på følelser

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år,

Mange tak for dit brev. Du skriver, at du ikke oplever dig selv som empatisk. Det kan jeg godt forstå kan give en masse tanker inde i dig. Jeg vil med mit brev prøve at fortælle lidt om, hvad jeg tænker det vil sige at være empatisk. Det håber jeg, er okay med dig.

Du skriver i dit brev, at der er stor forskel på at være empatisk og at sige, at man er empatisk. Det forstår jeg godt. Måske giver dig den følelse af, at du er en meget kold person. Kan du genkende det?

Når du skriver herind, fortæller dig mig faktisk, at du er empatisk. Måske handler empati også om, at man ved, hvad andre føler. Det lyder for mig som om, at du godt ved, hvordan man er empatisk, men det kan være svært rigtig at føle medfølelse med andre. Er det rigtig forstået?

Faktisk betyder empati, at man kan genkende andre følelser. Det kan både være andres negative følelser, men det er også positive følelser. Det betyder altså, at du kan regne ud, hvilke følelser man kan have, hvis man for eksempel bliver slået op med, eller hvis ens forældre bliver skilt.

Sympati betyder, at man viser interesse og varme overfor folk, der går igennem udfordringer. Når du skriver herind, tænker jeg for eksempel på, at dine tanker må fylde rigtig meget hos dig, og at jeg håber, at jeg kan hjælpe dig lidt videre med dine tanker. Giver det mening?

Du skriver også, at det nok ikke er noget, som du kan ændre på. Det er heller ikke sikkert, at du kan gøre noget aktivt selv for at lære at blive mere medfølende. På den anden side kan der ske ting i dit liv som gør, at du med tiden bliver mere medfølende over for andre mennesker. Det kan for eksempel være, at du får en masse erfaring med at være ked af det, og at du derfor bedre kan forstå, når andre er ked af det.

Jeg tænker for eksempel på, hvis du var mig og jeg var dig. Hvis jeg skrev ind til dig, og fortalte at jeg sjældent kan føle medfølelse med andre, og jeg er bange for, at der er noget galt med mig. Hvad ville du svare til mig? Måske ville du skrive til mig, at du godt selv kan genkende følelsen, og at det derfor er helt naturligt. Fordi du har erfaring med dine egne følelser, kan du bedre forstå min udfordring. Og det er empati! Giver det mening for dig?

Du skriver, at du selv har svært ved at tale om dine følelser. Måske er det også derfor, at det ikke er naturligt for dig at være empatisk. Måske kunne en måde at få mere erfaring med dine følelser være, at du talte med andre om dine følelser? Det kunne for eksempel være, at du har en god ven eller forældre, som du kan fortælle dine oplevelser og følelser til? Det kan være, at det kan træne dig i bedre at forstå dig selv og derfor bedre forstå andre. Hvad tænker du om det?

Det er vigtigt at huske på, at vi ændre os igennem hele livet. Vi oplever op og nedture, som gør at vi begynder at tænke anderledes. Når du skriver herind, at du oplever at du faktisk ikke er medfølende eller empatisk, kommer jeg til at tænke på, at det selvfølgelig kan ændre sig, og at der derfor ikke er noget galt med dig. Hvis du har mod på at åbne op om dine egne følelser, så træner du dine empatiske evner og bliver på den måde bedre til at være empatisk, og ikke kun sige det.

Måske er det også en grund til, at du ikke har talt så meget om dine følelser. Netop det emne, kan du for eksempel fortælle din ven eller familie. Du kan for eksempel sige, at du har svært ved at vise medfølelse overfor andre, og at du er bekymret for, om der er noget galt med dig. Har du mod på det?

Når du skriver herind fortæller det mig også, at du er interesseret i at blive mere empatisk. Det tror jeg, at du har evnerne til og jeg sikker på, at du har modet til at åbne op om dine følelser. Hvis det kan virke som en stor mundfuld, er du altid velkommen til at ringe til os på telefonnummeret 116111.

Jeg håber, at mit brev kan hjælpe dig lidt videre.

kærlig hilsen

BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat