Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.
Kære du
Tusind tak for dit brev. Hvor er det sejt og modigt af dig at skrive ind til os. Det er jeg virkelig glad for at du har gjort.
Jeg håber, at jeg kan give dig lidt lys med på din vej. Du har ret til at blive passet godt på og det betyder også, at du har ret til hjælp, når noget er rigtig svært at stå med helt alene.
Biseksuel eller ej?
Du skriver i dit brev, at du engang for nogle år siden lavede noget med en dreng. Det er der mange, der gør – altså prøver forskellige ting af med forskellige mennesker. Der er absolut intet galt i det!
Det er ofte, at unge (og voksne) eksperimentere med deres seksualitet og med deres kroppe. Det betyder ikke, at man er hverken til det ene eller til det andet. Du kender din seksualitet bedst, og du behøver ikke beslutte dig for én ting. Uanset hvad du er tiltrukket af, så er du lige som du skal være.
Mobning
Det lyder slet ikke rart, det du beskriver i dit brev. Jeg forstår godt, hvis du bliver ked af det over de ting han siger.
Det er aldrig rart når nogen driller eller mobber. Hverken når det omhandler udseende, væremåde, seksualitet eller noget helt andet. Mobning er aldrig ok. Derfor er det rigtig godt, at du skriver ind til os med dine tanker og følelser.
Det kan være rigtig hårdt at gå alene med. Du skriver i dit brev, at du elsker din familie rigtig højt og ikke vil gøre dem kede af det. Det lyder som en familie, du er rigtig glad for.
Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med dine forældre om det? Eller en voksen på skolen, som du er tryg ved?
Alle børn har ret til at få hjælp fra skolen, hvis man oplever mobning.
Du beskriver ikke i dit brev, om du har talt med nogen om det.. Er det fordi det er svært at åbne op omkring? Det kan jeg godt forstå, hvis det er.
Måske det kunne være nemmere for dig, hvis du viste en voksen dit brev og mit svar?
Hvis du har mod på det, kunne du også skrive en seddel til en lærer, hvor du f.eks. kunne skrive
- “jeg bliver mobbet af X. Han gør grin med mig og kalder mig tyk. Det er vildt ubehageligt og jeg vil gerne have hjælp til at komme ud af det. Jeg har ikke lyst til at snakke om det, men vil du ikke bare hjælpe mig?”.
Hvis du har mod på det er det i hvert fald rigtig godt at fortælle om det. På den måde jeg foreslår, så behøver læreren kun dit navn og navnet på ham der mobber. Så kan de forhåbentlig hjælpe dig.
Kroppen
Kommentarer på ens krop er aldrig rare. Om man er for tyk, for tynd, for lang eller for kort. Du beskriver i dit brev, at du er blevet sensitiv omkring dette. Det kan jeg godt forstå. Det kan være en helt naturlig reaktion. Det er aldrig rart når nogen kommentere negativt på ens udseende.
Det som jeg rigtig gerne vil ligge vægt på ved den her del af dit brev er, at ingen kan bestemme om du er hverken for lille eller for stor. Men jeg kan godt sætte mig ind i, at man bliver påvirket af hvad andre siger. Og bliver ked af det.
I puberteten hvor du befinder dig vil kroppen ændre sig. Og uanset hvordan din krop ser ud, så er den din. Og ingen andre skal fortælle dig, om den er god nok. Du er lige som du skal være. Og din krop er lige som den skal være. Det håber jeg, at du tror på. Det gør jeg i hvert fald.
På BørneTelefonens hjemmeside har vi også lavet nogle selvværdsøvelser, som måske ville hjælpe. Dem kan du finde her: Dårlig selvtillid?.
Du kan også læse vores 5 råd til, hvordan du får et bedre forhold til din krop: Bedre forhold til din krop.
Selvskade
At nive sig selv er også en form for selvskade. Og hvad jeg kan læse i dit brev har det været en flugtvej for dig, så du kunne blive i situationen. Jeg synes det er stærkt, at du er så modig at dele det med mig.
Det er ikke et område jeg har vildt meget erfaring med, men jeg ved, at det for nogen kan tage “luften lidt ud af ballonen”. Forstår du hvad jeg mener?
Det er der i hvert fald flere der beskriver i deres breve. Så du er ikke alene med denne tanke, hvis det er sådan du har det. Jeg vil rigtig gerne vise dig, at du ikke er alene og jeg linker derfor lige til et tidligere brev her: Selvskade. Måske svaret også kan hjælpe dig?
I brevet bliver dette billede også beskrevet. Jeg sætter det lige ind her:
- Forestil dig, at du går igennem livet med en usynlig rygsæk. Hver gang vi møder en forhindring, en udfordring, en krise på vejen, så samler vi en sten op og lægger den i rygsækken. Små og store sten, og som du nok kan regne ud, så bliver rygsækken bare tungere og tungere. Nogle gange er det nødvendigt at få tømt rygsækken eller få hjælp til at bære den i en periode. Men går vi alene med vores bekymringer og tanker, så kan rygsækken til sidst tynge os helt i knæ.
Kan du mon genkende billedet?
Lige nu har du en stor og tung rygsæk på. Den har du brug for, og fortjent, at få tømt ud i. Derfor er jeg rigtig glad for, at du deler din historie og dine tanker med mig. Det er nemlig et stort skridt i den rigtige retning.
Hvis du ikke har mod på at snakke om det, medmindre du er anonym, så har jeg et par andre muligheder. Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til os i chatten eller sende et brev igen.
Du kan også få hjælp til din selvskade ved at trykke her.
Dit brev har virkelig gjort indtryk på mig. Og jeg håber, at du ud fra mit svar kan se, at du er lige som du skal være. På trods af hvad en anden siger.
Du er så sej fordi du har afprøvet ting, der har gjort dig endnu klogere på dig selv. Du er mega sej og mega modig at skrive ind til os.
Jeg tror på, at du er modig nok til at snakke om det enten med en lærer, dine forældre eller anonymt med nogen. Det tror jeg kunne hjælpe dig rigtig meget.
Tusind tak for dit brev.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
