Kære pige på 11 årTusind tak for dit brev. Det er rigtig godt, du har skrevet og fortalt om dine tanker og oplevelser. Jeg håber, at jeg kan give dig nogle råd til, hvad du kan gøre. Jeg ved, at der er mange andre piger, der oplever det samme som du gør og som også synes det er svært. Det er super sejt, at du har taget mod til dig og skrevet brevet.Allerførst vil jeg gerne sige, at jeg har stor respekt for, at du synes det er svært, når din mor kommenterer din udvikling og når to piger fra klassen siger, at du ikke er særlig sej, fordi du ikke er begyndt at få bryster. Det er helt naturligt, at det påvirker dig. Jeg synes det er meget flot, at du er så god til at sætte ord på, hvad der irriterer dig og hvad du ikke synes er rart. Og derfor bliver det også tydeligt, at folk overskrider din grænse. Måske kan din bevidsthed om det være med til at hjælpe dig til at gøre noget ved dét, der er svært.Vi udvikler os jo meget forskelligt og på meget forskellige tidspunkter. Det er altid svært, når vi ikke følger den udvikling, som vi oplever, at andre følger. Nogle får fx bryster meget tidligt og synes det er rigtig svært. Jeg kan forestille mig, at det ikke rigtig føles som nogen trøst, at vi udvikler os forskelligt, for de fleste af os har et stort ønske om at ligne andre. Jeg vælger alligevel at skrive det til dig, fordi jeg gerne vil være sikker på, at du ikke er i tvivl om, at det er helt naturligt, at du ikke har fået bryster endnu. Dét at du har fået lidt hår under armene og forneden fortæller jo også, at din krop er godt i gang med at forandre sig.Du skriver, at din mor fortæller til din venindes mor, at du ikke er begyndt at få bryster endnu. Det kan jeg så godt forstå, at du bliver vildt irriteret over. Jeg tænker på, om din mor mon ved, hvor meget det irriterer dig? Har du mon prøvet at snakke med hende om det? Jeg ved jo ikke, hvordan dit forhold til din mor er, men selv om du har et fint forhold til din mor, kan jeg forestille mig, at det kan være lidt svært at tale om. Måske bliver du også skuffet over, at din mor fortæller andre om noget, som er så privat? Jeg tænker på, om det kunne være en mulighed at du i stedet for at sige til din mor, hvad du bliver irriteret over, så fortalte hende, hvad du gerne vil have hun gør? Du kunne sige til hende: Mor, jeg vil gerne have, at du holder det som du og jeg taler om for dig selv. Du kunne også fortælle din mor, hvad det gør ved dig, når hun siger sådan til din venindes mor. Om det kunne du måske sige: Jeg bliver irriteret og skuffet, når du fortæller andre om det du ser herhjemme. Jeg kunne godt tænke mig at vi ikke blander andre ind i private ting, hvis vi ikke har fået lov til at sige det højt. Mon din mor ville kunne forstå dig, hvis du sagde sådan til hende? Jeg tænker også på, om din mor mon ved, at to af pigerne i din klasse har sagt, at du ikke er så sej? Hvis hun vidste det kunne hun måske bedre se det forkerte i, at andre kommenterer, hvordan du ser ud.Du fortæller, at du ikke bryder dig om at bade med de andre til idræt, fordi du ikke er begyndt at få bryster endnu. Det synes jeg er helt forståeligt og meget naturligt. Jeg kan forestille mig, at det gør det mere svært, når to af pigerne i klassen har sagt til dig, at du ikke er særlig sej, fordi du ikke er begyndt at få bryster endnu. Det er bestemt ikke i orden, at de har sagt sådan. Jeg tænker på, om din lærer mon ved det? Jeg tænker også på, om I i klassen har talt om kroppens udvikling og om, at vi udvikler os forskelligt? Jeg er sikker på, at der er andre piger i klassen, der også føler det er svært at bade med andre, men måske fordi de er utilfredse med noget andet ved deres krop end deres bryster. Derfor tror jeg det ville være en god støtte for andre end dig, hvis I kunne tale om kroppens udvikling, og hvordan vi udvikler os forskelligt. Måske ville det være nemmere, hvis I gjorde det til idræt, hvor I måske har mulighed for at være alene sammen kun jer piger. Kunne du mon foreslå det til din lærer? Hvis du har en god veninde i klassen, kunne I måske sammen prøve at foreslå jeres lærer det?Du skriver, at de andre piger i klassen er begyndt at gå med mini bh´er. Jeg bliver nysgerrig efter, om du mon også har lyst til det? Kunne det være med til, at du følte dig mere som de andre? Det kan også være, at du synes det ville sætte endnu mere fokus på, at du ikke er begyndt at få bryster endnu. Du kan måske overveje det, og så tale med din mor om det, hvis du tænker det kunne være en mulighed.Jeg har prøvet at give dig nogle forskellige råd, som jeg jo ikke ved, om du kan bruge til noget. Måske kan du bruge nogle af dem eller måske kan du slet ikke bruge dem. Det kan også være, at du har brug for at tale mere om de råd, du har fået. Du er altid velkommen til at skrive igen og det kan også være, at du hellere vil sms´e eller ringe til BørneTelefonen på 116111. En anden mulighed kan også være at chatte. Det kan du finde ud af hvordan du gør her http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspxJeg håber virkelig for dig, at du får mulighed for at ændre på dét du oplever, så du ikke bliver irriteret og føler det er svært. Du skal have rigtig meget held og lykke med det.De bedste hilsner fra BørneTelefonen
