Brev

Udflåd?

Hej BB.
Jeg er en pige på 12 år, og har for nylig fået nået form for vidt ting i underbuskerne. Jeg spekulerede på om det er udflåd, men det er tørt. Ikke vådt, og snasket. Kunne I hjælpe mig? Og betyder det så at jeg snart får mens?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år
Tak for dit brev. Udflåd er som regel hvidt og lugtfrit. Begynder det at ændre farve til grønt/brunt og lugter, så kan det være tegn på svamp eller betændelse og det skal behandles.

Jeg synes, du skal fortælle din mor, at du er urolig over, hvad det er, du kan se i dine underbukser og få det tjekket. Hvis du ikke synes, du kan sige det til din mor, så kunne du måske kontakte sundhedsplejersken på din skole, eller din egen læge..? De vil kunne fortælle dig præcist, hvad det er, du har observeret.

Du spørger om udflåddet betyder, du snart vil få din menstruation, og det kan jeg ikke svare dig på,  da jeg jo ikke ved noget om, hvor meget du ellers er udviklet. Ofte er det sådan at udflåd er et tegn på at puberteten er begyndt, men man kan sagtens have udflåd ret længe før man får sin første menstuation.

Måske kan din mor, sundhedsplejersken eller lægen give dig et mere præcist bud på, hvornår du kan forvente at få menstruation..?. Jeg håber at mit svar kan hjælpe, ellers er du velkommen til at kontakte os igen fx på BørneTelefonen.

Kh BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat