Kære pige på 11 år
Tak for dit brev til BørneTelefonens brevkasse. Du fortæller, at du skal til at starte i 5. klasse, og du oplever at alt går for hurtigt.
Jeg kan godt forstå, at du synes det hele er lidt svært. Du lægger mærke til, at nogle af de andre har fået bryster og går med makeup. Men der er du ikke helt endnu
Jeg vil gerne understrege, at du IKKE er forkert. Vi er alle forskellige mennesker og udvikler os i forskelligt tempo. Hos nogle går det hurtigt og hos andre tager det længere tid.
Det kan være svært, når man ser andre bruge makeup. Men det er helt okay, hvis du ikke har lyst. Der er faktisk mange børn og voksne, som aldrig bruger makeup. Du behøver derfor heller ikke at bruge makeup, bare fordi du går i puberteten.
Hvis du ikke har lyst eller er klar, og du mest bare vil være barn lidt endnu, så tag du dig bare den tid, du har brug for.
Måske har du spørgsmål?
Andre børn og unge skriver til os, at de gerne vil snakke med nogen om puberteten. Kroppens udvikling kan man ikke selv styre, og mange børn og unge føler sig usikre og forvirrede over, hvordan kroppen udvikler sig.
Derfor har andre også mange spørgsmål, men de ved måske ikke, hvem de skal spørge. Måske har du det også sådan?
Puberteten kan være en rigtig forvirrende tid for langt de fleste unge og jeg synes, at du er super sej, når du rækker ud og skriver herind for at få luft til dine tanker.
På den måde har du faktisk allerede startet en samtale om puberteten med os. Godt gået!
Jeg vil bare sige til dig, at du altid velkommen til at skrive og ringe til os igen på 116111, hvis du har andre spørgsmål til puberteten, der er svære at tale om. Så svarer vi så hurtigt vi kan.
Men måske kunne det også være lidt rart at have én, der kender dig, som du kan hive fat i, hvis du føler det bliver rigtig svært. Jeg tænker nemlig, at det er vigtigt, at du ikke går alene med det hele.
Din mor
Du fortæller, at du ikke har lyst til at tale med din mor om det. Måske har du allerede prøvet, hvor det ikke føltes rart. Der er så meget jeg ikke ved. For jeg har kun dit brev.
Jeg kender heller ikke din mor, men jeg får bare lyst til at huske dig på, at din mor også engang var i puberteten. Selvom det er lææænge siden, så kan hun måske godt huske det lidt alligevel.
Måske oplevede hun også, at nogle af de andre havde større bryster. Man kan nemlig godt ligne sine forældre lidt på det punkt.
Hvis du har lyst, kunne du måske fortælle hende bare en lille smule om, hvordan du har det. Du behøver ikke fortælle hende de ting, der føles for private. Men måske kunne du fortælle hende om de lidt sværere følelser, du går med.
Måske du kunne sige til hende, at du ville ønske, at du kunne blive ved med at være barn eller synes det er ret svært for tiden. Hvis du føler, at hun lytter, kunne du måske fortælle lidt mere.
Måske på et tidspunkt, hvor der er lidt ro omkring jer. Fx en aften efter I har spist eller måske på en gåtur i weekenden.
Har du brug for en snak med en anden?
Måske føles det bare for akavet. Det er også helt okay. Det kan være, at du får mere mod på det senere eller måske er der andre i din omgangskreds som du kunne have mere lyst til at åbne op overfor?
Nu nævner jeg bare nogen, som jeg kommer til at tænke på:
- Måske en veninde. Vi får så mange breve fra andre, der føler som dig. Derfor kan der måske også være én i din klasse, der faktisk ville kende det, du skriver.
- Måske en lærer/pædagog. De har haft mange 5.klasser før dig, og jeg ved, at du ikke er den første, der føler tingene går for hurtigt. Derfor vil en lærer måske også kunne give dig nogle råd og historier fra tidligere elever.
- Måske din skoles sundhedsplejerske. De er også vant til at tale med andre børn om puberteten.
Jeg håber at du finder mod til at åbne op overfor en tryg voksen (eller ven) i din omgangskreds – og du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive herind igen, eller ringe til os (også anonymt og gratis) på 116111.
Vi har altid åbent.
Mange hilsener
BørneTelefonen
