Træner jeg nok? – Og spiser jeg for lidt eller for meget?
Kære BørneTelefonen.
Jeg er en pige på 15 år (ca. 158 cm og mellem 41,5 – 43 kg), og jeg er vildt frustreret over den nederste del af min mave! Jeg er tynd alle steder på kroppen bortset fra den nederste del af min mave, hvilket er vildt irriterende, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre…
Jeg motionere allerede 5-6 gange om ugen (hvis man ikke tæller at svømme om morgnen en gang om ugen med) – styrketræning 2-3 gange om ugen i 30 min., og kredsløbstræning 2-3 gange om ugen i 30 min. Samtidig spiser jeg så sundt som jeg overhoved kan – spiser ikke slik, kage, osv. – og jeg spiser alt mellem 1200-1400 kalorier om dagen (kommer an på dagens forløb). Jeg drikker højt sandsynligt ikke nok vand – omkring 5 glas vand om dagen, måske lidt under.
Det skal så også lige siges at jeg er godt stresset, og tænkte at det måske kunne være en grund til at den buler som den gør…
Mine spørgsmål er bare:
-Træner jeg nok?
-Spiser jeg for lidt eller for meget?
-Burde jeg tage på? Hvis ja, hvordan gør jeg så uden at få en større mave?
-Hvordan får jeg en mindre mave?
-Er jeg ved at få en spiseforstyrrelse?…
…Grunden til mit sidste spørgsmål er fordi at jeg er begyndt at være bange for at spise for meget – KONSTANT! Jeg tør ikke spise bananer, hvidt brød, pasta, alt jeg har læst der har mange kalorier…. (jeg spiser dem dog alligevel hvis jeg er tvunget til det). Jeg kan ikke lade vær med at veje mig, måle min mave med et målebånd, kigge på min mave i spejlet (og hver gang synes at jeg ser tykkere ud end igår) og tælle hvor mange kalorier jeg har fået ind, og jeg tør ikke spise over 1400 kcal (og hvis jeg gør bliver jeg sur på mig selv)… Jeg prøver hele tiden at have så meget kontrol over hvad jeg spiser som muligt, og jeg får dårlig samvittighed de dage jeg beslutter mig for ikke at træne (fordi min krop har brug for pauser mindst 1 gang om ugen)…
Lyder det som en spiseforstyrrelse?…
Jeg ved ikke om i er eksperter inde for dette område, men jeg håber jeg kan få svar på bare nogen af dem…
Hilsen den frustrede pige.
Kender du privatsnak.dk?
På privatsnak.dk kan du se film og læse om:
- Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
- Hvad gør man, hvis man får bumser?
- Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
- Hvornår har man sex første gang?
- Hvordan sætter man et kondom på?
… og mange andre spørgsmål.