Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Store brsyer

Hej BB.
Jeg er en pige på 12 år. Jeg er meget udviklet. Jeg har fået menstruation. Jeg har 2 rigtig gode veninder. De er nået lige så langt som jeg er, i puberteten. Men mir problem er, at jeg jo også har fået former. – Især bryster Og det er jeg faktisk blevet mobbet med. Jeg har sagt det til min lære, og så snakkede vi om det, men det gjorde ingen forskel.

Og jeg tør ikke snakke med noget om det. Ingen gang min mor eller storesøster! Og jeg synes bare at det underlige er, at det kun er mig der er blevet mobbet med det. Mine 2 veninder, har jo også store bryster. Men det er åbenbart KUN MIG drengene driller.

Og nogen gange prøver de at røre. Nogle gange kan jeg bare gå hjem, og begynde at græde. Og når jeg har sådan nogle store bryster, så føler jeg ikke at jeg kan have et seriøst forhold til en dreng. Jeg føler at drengene kun vil være kærester med mig pga. mine store bryster! Altså, jeg har ikke noget imod at have store bryster. Jeg er faktisk glad for at jeg er én af de første, der har store bryster.

Men jeg er bare blevet mobbet så mange gange. Nogen gange kommer jeg med på legen, fordi jeg kan se når det er for sjov, eller når drengene vil drille. Jeg håber I vil hjælpe mig! Knus mig

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år. Jeg kan godt forstå, at du har det svært. Og det er slet ikke i orden, at du bliver mobbet, og at drengene sommetider tager på dine bryster. På den ene side er du stolt af dine store bryster. Til lykke med det. Det er godt. Og på den anden side føler du, at du ikke selv kan få lov at bestemme over din krop. Det er ikke godt. Selv om mange drenge i din alder synes, det er vildt spændende med pigernes bryster, skal de altså lære at respektere, at et nej er et nej, og at heller ikke piger med store bryster finder sig i at blive mobbet eller at blive taget på. Du skriver, at du sommetider går med på legen, når du kan se, at det er for sjov. Jeg kan godt forstå, at du kan føle dig fristet til det, for det kan være en måde at komme igennem det. Men problemet er, at nogle drenge måske misforstår dig og bliver forvirrede over, hvad du vil være med til. Så måske skulle du overveje aldrig at gå med på legen, så dine signaler bliver helt klare. Jeg synes, du er nødt til at snakke med din lærer igen om det. Sommetider er man nødt til at være lidt stædig, når mobning skal stoppes. Du skal huske dig selv på, at det ikke er din skyld, at du bliver mobbet, og at du har ret til at være som du er. Når der er mobning i en klasse, er det altid fordi fællesskabet i klassen trænger til at blive forbedret, og det er lærernes opgave at hjælpe med det. Du kan læse mere om mobning på vores hjemmeside. Til sidst vil jeg sige til dig, at du ikke behøver bekymre dig om en kommende kæreste kun vil have dig på grund af dine bryster. Når man forelsker sig i hinanden, er det på grund af mange ting, både udseendet og måden at være på. Og endelig tænker jeg, om du måske alligevel kunne fortælle din mor og din storesøster om, hvor svært det er for dig? Det er nemlig rart at kunne snakke om det derhjemme, så du ikke kommer til at føle dig alt for ensom med det. Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat