Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Spiseforstyrrelse hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng

Det er ikke så lidt, du har måttet forholde dig til i dit liv indtil nu. Jeg ved fra andre børn og unge, hvor svært det kan være ikke at være som de fleste andre. Mon du også kan have det sådan nogle gange?

Jeg kan godt forstå, at din kønsskifteoperation er vigtig for dig. For jeg kan forestille mig, at du drømmer om udseendemæssigt at komme til at ligne den dreng, du er. Har du mon selv tænkt over, at det faktisk kan være et stort pres at ville noget rigtig, rigtig meget. Både dette pres og også følelsen af ikke selv at være 100% herre over sit liv kan være årsag til, at nogle får et øget behov for kontrol. Fx kontrol over deres vægt. Kan det tænkes, at det er noget lignende, der har været med til at ’tricke’ din bulimi?

Mon det der frustrerer dig mest og gør, at du ser dig selv som fortabt er, at du ikke føler, du kan dele dine tanker og bekymringer med nogen? Og at du føler, at du på egen hånd må klare det hele selv, fordi du er bange for, at det vil få konsekvenser, hvis andre kender til din bulimi? At du er så opmærksom på, hvad der skal til for at få en kønsskifteoperation er en rigtig god ting. Men jeg tænker også at åbenhed og ærlighed omkring din situation, kan hjælpe dig. Hvis du fortalte f.eks. dine forældre om din bulimi, og om hvor meget du gerne vil have hjælp, tror jeg, de ville respekterer dig. For så viser du, at du tager ansvar for dine handlinger. Samtidig viser du dem stor tillid. Og det tror jeg, de virkelig vil sætte pris på. Og derfor gøre alt hvad de kan for at hjælpe dig. 
Har du tænkt over det på den måde?

Jeg ved fra andre, at det ikke altid er lige nemt, hvordan man skal sige det til sine forældre, eller en anden voksen (du har måske en lærer, en træner eller en onkel du hellere vil snakke med?). Det er altid godt at foreslå et tidspunkt, hvor der er tid og ro til at snakke, så ingen skal gå midt i det hele. Nogle har også glæde af at skrive et brev i stedet. Du kunne også vise dem det brev, du har skrevet hertil og mit svar.

Det, at du skriver herind, er første skridt på vejen til at få det bedre og til at få hjælp. Det kan du godt være stolt over. Desuden kan jeg mærke på dig, hvor motiveret du er for at få det bedre. Både fordi du ved, det ikke er sundt at have bulimi, og fordi du gerne vil gennemføre din kønsskifteoperation. Den motivation skal du virkelig holde fast i. For den kan hjælpe dig igennem det hele. Jeg håber, du vil bruge lidt af den nu til at række ud efter hjælp fra en voksen. 

Du er altid meget velkommen til at ringe eller skrive til os igen. Måske kan du også finde støtte i at læse om andre unges oplevelser med transkønnethed? Kig derfor nærmere på hjemmesiden her: http://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/trans.aspx

Jeg ønsker dig alt godt med på vejen.

Kærlige hilsner

BørneTelefonen       

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat