Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mensturation og udflåd

Hej børnebrevkasse,

jeg har haft lidt udflåd hver dag i ca et år nu,

i dag sad jeg så og kiggede på råd om menstruation (fik det sidste måned for første gang :3) Og jeg så et brev om at man skulle gå til lægen hvis man fik udflåd hele tiden for at se om det “bare er udflåd”

hvad mener i med det?
 
I må gerne svare lidt hurtigt, for jeg synes det er vigtigt at vide hvis jeg skal til lægen!

Nå men jeg har altså også lige fået mensuration og jeg har et par spørgsmål:
 
1) Når jeg har mens og har været på torilettet, skal jeg så fjerne al blodet med toriletpapiret? For det tager laaang tid!

Hvordan er jeg mest hygiejnisk og sådan?

2) når det gør ondt op til en mensturation og under den, hvad skal jeg så gøre for at det ikke gør ondt? (Her snakker jeg om området der nede)

3) hvor tit skal jeg skift bind?

4) vokser jeg ikke mere når jeg har fået menstruation?

5) vokser min bryster mere når jeg har menstruation?

Kh A.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige  på 13  Tak for dit brev. Det er nogle rigtig gode spørgsmål du stiller. Jeg vil forsøge at besvare dem, så godt jeg kan. Udflåd er væske som kommer fra skeden, og det er helt normalt at have det. Det kan være forskelligt, hvor meget udflåd man har, men hvis man synes, man har meget udflåd som måske også lugter lidt, kan det være fordi, man har fået betændelse i skeden, og så kan det være nødvendigt at gå til lægen.  Så længe du kun har lidt udflåd hver dag, tror jeg ikke at du skal være bekymret for, at der kan være noget galt. Nu til dine andre spørgsmål:1)Det er vigtigt, at du tørrer dig grundigt, når du har været på toilettet, men du behøver ikke at fjerne alt blodet – det kan godt være svært.Du er mest hygiejnisk ved at vaske dig forneden hver dag. Dog ikke med sæbe, da det ikke er godt for skeden og kan gøre, at der kommer bakterier. Rent vand er fint, men hvis du vil bruge sæbe, skal det være intimsæbe, som er lavet til at vaske sig med på kønsorganerne. Man kan købe det på apoteket eller i Matas. Man kan godt svede mere, pga. hormoner, når man har menstruation. Derfor kan det være en god idé, også at vaske sig mere grundigt under armene m.m. Det kan også være, at du oplever, at dit hår bliver mere fedtet, og måske trænger til at blive vasket lidt oftere under din menstruation. Et langt varmt bad hver dag du har menstruation kan sikre du holder dig ren og også lindre smerterne for en stund.2) Det er naturligt, at det gør ondt op til og under menstruationen. Det kan både gøre ondt i underlivet og lænden og svie forneden. Det er forskelligt, hvor mange smerter man har under menstruationen, men så længe det ikke gør så ondt, at du er nødt til at ligge i sengen eller virkelig ikke kan holde det ud, er der ikke så meget du kan gøre ved det. Du kan dog sørge for at slappe af når du kommer hjem, og ligge på en måde, så du synes, at smerterne bliver mindre. Nogle synes, det hjælper at ligge i fosterstilling med benene oppe under sig – enten på siden eller på maven. Prøv dig frem, og se hvad der virker for dig. Hvis det kommer til at gøre så ondt, at du bliver nødt til at ligge i sengen hele dagen, kan det være en god idé, at gå til lægen for at få hjælp.Der er mange forskellige meninger om, om det hjælper på smerterne at dyrke lidt motion, mens man har sin menstruation. Måske du kunne prøve dig lidt frem, hvad der virker for dig der og måske prøve at gå en rask gåtur en af de dage, hvor det spænder og værker meget?3) For at holde en god hygiejne, er det er god idé at skifte bindet med et par timers mellemrum. Det afhænger også af, hvor meget du bløder. Lige når man får menstruation, bløder man typisk ikke så meget. Lige sådan bløder man mere i starten af menstruationsperioden end i slutningen. De første dag kan du måske skifte bindet hver 2-3 time og i slutningen kan det måske holde lidt længere. Menstruationsblodet kan godt lugte lidt, og derfor kan det også være rart, at få skiftet bindet før det er helt fyldt med blod. Igen synes jeg, at du skal prøve dig frem, og se hvad der fungerer for dig.4)Du vokser stadig selv om du har fået menstruation. Typisk vil du blive nogenlunde lige så høj som dine forældre.5) Dine bryster vokser ikke som sådan mens du har menstruation, men de kan føles mere spændte (hårde) når du har menstruation, og måske derfor se større ud. Dine bryster vil dog de næste par år vokse i takt med at resten af din krop udvikler sig. Jeg håber, du kan bruge mine svar. Mange kærlige hilsner BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat