Brev

Mens problemer

Hej

Mit navn er lxxxx og jeg er til dagligt pisse sur pga min mens,

kan ikke sove om aftenen da min mave gør alt for ondt.

hva skal jeg gøre prøver at snakke med min mor om det nogle gange men kan simpelthen ikke komme til sagen.

pls hjælp

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige 15 år

Det lyder ikke rart at falde sent i søvn pga smerter, så det er godt at du skriver til os for at få råd.

Selvom det ikke altid virker sådan, så er det, at få menstruation et godt tegn. Det betyder at kroppen er sund, rask og fungerer som den skal. I nogle kulturer fejrer man oven i købet, når en pige får hendes første menstruation. Det er normalt at have smerter ved menstruation. Det skyldes at livmoderen trækker sig sammen for at udskille slimhinden, og gøre livmoderen klar med en ny slimhinde. Det er også derfor, man bløder. Man har typisk smerter omkring maven, og nogle har også smerter på den nederste del af ryggen - lænden.  Nogle sveder også mere, og nogle får tendens til uren hud. Nogen mærker mere, og andre stort set ikke noget til menstruation.

Det kan hjælpe at lave øvelser for maven og lænd (nederste del af ryggen). Holde dig varm omkring mave og lænd – det kan være tøj, et tæppe/dyne, et varmt bad eller varmepude. Det er også godt, at du hviler dig og drikker varme drikke. Har du meget stærke smerter, er det en idé at tale med dine forældre og lægen, hvis du skal have smertestillende.

 

Det er helt almindeligt, at humøret kører lidt op og ned hos piger, især også når man ligesom du er 15 år og teenager - det er homoner i kroppen der gør det. Det er rigtig godt, at du prøver at snakke med din mor om det. Det er ikke rigtig lykkes endnu. Jeg tænker, at det vil være en idé at skrive en sms til hende om de ting, som du gerne vil snakke med hende om. Du kan skrive, hvad der er vigtigt I taler om - og måske også, at du har brug for, at det er hende, der styrer snakken og kommer med nogle råd og idéer til, hvad I kan gøre.

Det kan også være, at du heller vil tale med sundhedsplejersken; om humør, menstruation og smerter. En sundhedsplejerske er vant til at tale om disse ting og ville derfor være rigtig god at tale med. Har I ingen sundhedsplejske tilknyttet din skole, så tal med din egen læge, en veninde eller måske et andet kvindeligt familiemedlem.

Det kan virke grænseoverskridende de første gange, men det er helt normalt at tale om menstruation og det er noget alle piger/kvinder kan forholde sig til. Det vigtigste er, at du ikke har ondt i maven, men det problem kan din mor, sundhedsplejersken eller læge helt sikkert hjælpe dig med. 

Det lyder til, at du har været tæt på at få talt med din mor om det, jeg tror på, at du kan få sendt en sms til din mor, så I to kan tale om det, som du har brug for.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat