Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lider jeg af binge eating?

Kære brevkasse,

Jeg er en pige på 17 år og jeg er bange for at jeg overspiser. Jeg har stor træng til at spise. Jeg kan spise mad alle tider på døgnet og hvis jeg lige har spist et stort måltid har jeg lyst til at spise et lige så stort måltid igen bare 20 minutter senere.

Jeg prøver at holde mig tilbage, men det føles som om jeg har et tomt hul i maven som hungerer efter usund mad hele tiden.

Det er en forfærdelig følelse af skam og skyld jeg får når jeg endnu en gang er fladet i fælden. Og jeg ender i en cyklus hvor jeg spiser et stort måltid, følelsen af enorm skyld og skam indtrænger, jeg siger hjælpeløst til mig selv at jeg så bare må skippe et måltid i morgen bare for at få det lidt bedre, herefter får jeg igen ondt af mig selv over livets andre bekymringer og stress i hverdagen og så ender jeg igen i fælden og før jeg har set mig om har jeg spist alt for meget. Og cyklussen fortsætter…

En stemme i mit hoved siger at jeg selvfølgelig ikke er så langt ude som at have en spiseforstyrrelse, men når jeg kigger på mine veninder og familie er det slet ikke samme forhold vi har til mad. Jeg er ked af det og tænker over mad, min krop, kalorier og ikke mindst min vægt alle mine vågne timer.

Jeg ved godt selv at jeg godt kunne tabe mig 10 kg for at komme ned og veje det gennemsnitlige for min aldersgruppe, men jeg synes det er umuligt at komme ud af den her cyklus og jeg har svært ved at se en vej ud.

Jeg føler dagligt at min fornuft kobler fuldstændig fra og så er jeg efterladt med de sultne tanker om at gå ud i slikskabet igen.
En følelse af aldrig at få nok og aldrig at kunne sige nej tak til ekstra mad selvom jeg allerede har fået nok.

Jeg vil utrolig gerne få et bedre og sundere forhold til mad, min krop og ikke mindst al den skam og skyld jeg konstant påsætter mig med.

Jeg håber I kan hjælpe mig med hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke gøre det alene for jeg ved at jeg ikke kan overholde det. Tak for jeres tid.
Knus,
Pige, 17 år

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år,

Hvor er det bare godt at du skriver herind til BørneTelefonen, fordi jeg kan sagtens høre, at du bruger en masse energi på at bekymre dig om din krop og vægt. Det må være virkelig anstrengende og hårdt, og jeg kan godt forstå at du har brug for hjælp, og  nogen at dele dine tanker med.

Jeg fornemmer på dit brev, at du føler at dit forhold til mad og krop er begyndt at blive styrende i dit liv. Endda i sådan en grad, at du føler det som kontrollerende? Og fordi at tanker om mad og vægt bliver kontrollerende, så kan man føle at man er nødt til at få noget kontrol tilbage. For at få noget kontrol tilbage, laver man ofte nogle regler for hvornår man må spise igen, uanset om kroppen er sulten eller ej. Så bliver man stresset over de mange regler, fordi de er uoverskuelige og umulige at holde. Derefter falder man tilbage til at overspise, fordi det er det eneste man kan, hvis valget er mellem det umulige og mulige.

Men hvis det er de eneste valg, hvor meget valg har man så? Er det mon rigtig forstået?

Det, du beskriver som en uendelig cyklus af overspisning og straf, er sådan mange med en spiseforstyrrelse oplever hverdagen. Og det kan jeg virkelig godt forstå, gør dig utryg og bange. Alle mennesker ville have det som dig, hvis de oplevede det samme. Det er ikke rart at gå i sådan en hverdag af ukærlighed og straf, og det er slet ikke meningen at du skal have det sådan. Sådan er der ingen der skal have det.

Jeg kan sagtens høre at du ikke har det godt lige nu, men på trods af det, så var jeg meget imponeret over, hvor velformuleret og reflekterende du er i dit brev, og med en stor selvindsigt.

For eksempel kan jeg læse, at du godt kan høre den der lille stemme inde i dig selv, som godt er klar over, at du er på dybere vand end tidligere, at du er ude hvor du ikke kan bunde, og har brug for hjælp. Også selvom stemmen er lille, og indimellem drukner i alt kaosset omkring dig. Det vidner om en enormt styrke i dig, at du tør indrømme, at det der foregår inden i dig lige nu, ikke er godt, og at du er ude af balance.

Det er der mange som ikke ville turde, og i stedet tænke, at en spiseforstyrrelse er eneste vej ud af kaosset. Hold fast i den der lille stemme! Det er den som skal hjælpe dig på din vej, til at få det bedre. Og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe dig, og give dig nogle råd med på vejen.

Du skriver at andre bekymringer og stress i hverdagen overtager din tanker, og så kommer du til at overspise igen. Mange med en spiseforstyrrelse, oplever de kontrollerende tanker om mad, som en ven i en svær tid, som fjerner fokus fra andre ting som egentligt er svært i livet. Kontrol og ritualer træder i stedet for andre hverdagsproblemer, og er derfor nemmere og mere konkrete at forholde sig til. Måske kender du det fra andre ting? Det kan være at du er nødt til, at fortælle din bedste veninde noget, som man ved vil gøre hende ked af det. Og så er det nemmere at gå ud og tage opvasken i stedet. Giver det mening?

Jeg tænker på om det mon er noget du kan genkende? Jeg kan se på dit brev, at der foregår der noget i dit liv lige nu, som er svært at fokusere på, og tage sig af? Måske har du bekymringer omkring din krop, kærester, fester, dine forældre, ungdomsuddannelse, skole eller noget helt sjette? Måske er det svært eller stressende lige nu at deltage i de ting? og så føles det mere trygt at spise, og fokusere på næste måltid, og på den måde udfylde det “tomme hul i maven”, som du beskriver. Har jeg mon ret i min opfattelse?

Og egentligt er der ikke noget galt i, at man tager en pause fra svære ting, ved fx. at spise, gå ud at drikke, eller have sex med en tilfældig. Problemet er bare, når det bliver en vane, som står i vejen for, at deltage i alt det som gør en glad, og bidrager til gode ting længere ude i fremtiden. Når de her “overspringshandlinger” bliver til en vane, så kalder man det et misbrug. Det lyder lidt på mig, som om, at du er på vej ind i et madmisbrug, og at “pausen” fra andre ting i dit liv, er blevet for lang, og til en destruktiv vane. Med andre ord, så udfylder du tomrummet indeni med mad.

Om du lider af binge-eating disorder, kan BørneTelefonen ikke svare på, fordi vi ikke kan diagnosticere børn og unge. Men det lyder på mig som om, at du har en masse tanker og følelser omkring mad, som er problematisk, og jeg tænker bestemt, at du har brug for hjælp til at finde ud af, hvorfor det er du fokusere på mad, som du gør lige nu. Også fordi, at du selv beskriver så fint, hvordan du føler at det overtager alle dine vågne timer. Det er ikke godt for dig, og rigtig se af dig, noget du skal have hjælp til.

Uanset grunden til dit fokus på mad, så er der hjælp at hente. Man kan godt gøre noget ved tankerne, så du igen kan få noget ro i din krop og sind, og langsomt få det bedre igen. I virkeligheden så handler en spiseforstyrrelse ikke om mad, men om kontrol og ritualer. Måden at få det bedre på, er derfor at se bagom spiseforstyrrelsen. Måske spiser du, fordi at du lige i øjeblikket keder dig? Eller tænker du på en bestemt konflikt i skolen?
Måske kunne du prøve at se på, hvordan du kan fylde din hverdag ud med en anden aktivitet? Måske gå til noget sport? Hvis det handler om en konflikt, så kan den måske løses ved at skrive en sms til personen?

Overordnet set, kan det handle om, at søge efter løsninger i stedet for kontrol. Hvis du har det med at spise alene, så kan du måske sige til dig, at du skal spise tre måltider om dagen, og helst sammen med andre. På den måde bryder du isolationen og ensomheden, og kommer ikke ind i den cyklus af skam og skyld, som du beskriver. Grunden til at jeg foreslår at bryde dine vaner, er fordi , at jeg ved fra andre med en spiseforstyrrelse, at når de begynder at spise og dyrke motion mere regelmæssigt, så får de det også bedre. Tankerne er ikke så tågede, fordi blodsukkeret er stabilt, og man bliver gladere indeni, fordi kroppen får den næring og energi den regelmæssigt har brug for. Derefter kommer den mere veltrænede krop også naturligt.

Samtidig, er jeg også godt klar over, at du ikke kan gøre det her alene, og jeg tænker, at det ville være godt for dig, at snakke med nogen. Først, så tænker jeg på hvordan du mon har det med dine forældre? Du skriver at de ikke har sammen forhold til mad, men ikke hvordan jeres forhold ellers er. Kunne det være en mulighed for dig, at fortælle dem, om dine usunde spisemønstre, at du faktisk har det dårligt, og at du gerne vil have hjælp til at komme ud af det? Jeg kan godt forstå, hvis det er svært at få sagt, fordi der også er en masse skam forbundet med det at tabe kontrol, som du selv beskriver. Men første skridt ud af det, er at handle. Egentligt er det andet skridt for dig. For du har allerede vist et stort mod, og taget første skridt ved at skrive herind. Jeg håber derfor at du kan samle det mod, jeg ved du har, og kan række ud efter mere hjælp. Hvis du synes det er svært at starte samtalen med din forældre, kan du få idéer til hvordan man kan starte, her.

Fordi du har så mange svære tanker, tænker jeg også at det kunne være en hjælp for dig, at snakke med nogen, som ved noget om sammenhængen mellem mad og følelser. Foreningen for spiseforstyrrelser og selvskade har stor erfaring med at snakke med unge som kæmper med mad og tanker. Du får et link her Rådgivning | Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Man kan både ringe, chatte og sms’e. Du kan også bestille tid til en personlig samtale: Personlig samtale | Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade . De er rigtig søde, og vil rigtig gerne lytte.

Jeg får også lyst til at give dig et link til det Mentale motions center. Det er en hjemmeside som giver inspiration til at komme ud af ensomhed og den isolation, som du fortæller om i dit brev: Det mentale motionscenter | Psykiatrifonden

Det er så godt, at du er opmærksom på dig, og hvad du har brug for. Jeg håber at du kan holde fast i den følelse og tanke, og række ud efter en støtte, som kan hjælpe dig, det næste stykke på din vej. Jeg tror på dig, og på at det nok skal blive bedre, med den rigtige hjælp. Og husk, at du er ikke alene. Der er mange steder at få hjælp, og du har også altid os, som gerne vil lytte. Du er altid velkommen til at skrive, sms, chatte eller ringe til os på tlf. 116111.

Jeg håber du føler dig forstået og hørt. Jeg kan i hvert fald godt se, at du går rundt med alt for mange svære tanker og alene. Men sådan behøver det ikke at være. Jeg ønsker dig alt det bedste, og skrive endelig igen, hvis der er noget du gerne vil uddybe, have svar på, eller andet du gerne vil fortælle.

De varmeste tanker og hilsner
BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat