Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg er FOR liderlig

jeg er en dreng på 11 år…

jeg kom i puberteten som 10 årig. ingen andre er kommet i puberteten (af hvad jeg ved) jeg har en kæmpe pik med hår hvorimod at alle de andre drenge kun har en lille pik uden hår.

jeg bliver alt for nemt liderlig…når jeg ser en pige for jeg stivert og nogle gange ogsp en erektion.

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for jeg er for genert til at snakke med nogen om det.

drengene hader mig på grund af at min pik er større.

HVAD SKAL JEG GØRE?!

hjælp plz …

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 11 år

Tusinde tak for dit brev. Det er helt forståeligt, at du ikke ved, hvad du skal gøre. Derfor vil jeg meget gerne forsøge at hjælpe dig lidt videre.

Du fortæller, at du er kommet i puberteten som 10 årig. Det er ikke altid sjovt at være den eneste af drengene, der har en stor pik med hår, når alle de andre drenge har en lille pik uden hår. Jeg kan sagtens forstå, at det er svært for dig.

Du skriver også, at du nemt bliver liderlig og nogle gange får erektion, når du ser en pige. Jeg fornemmer, at det på ingen måde er fedt for dig. Jeg forestiller mig, at det er noget du tit tænker på og bekymrer dig om. Er det mon sådan du har det?

Jeg synes, at du skal vide, at det er meget forskelligt, hvordan drenge i din alder udvikler sig. Nogle drenge går i pubertet, når de er 10-11 år, ligesom dig. Andre når de er måske 14 -16 år. Det er helt normalt. Måske varer det ikke længe før end andre i klassen også går i pubertet Vidste du mon det?

Det er faktisk også helt normalt for mange drenge at få stiv pik, uden at kunne gøre for det. Man kan også kalde det for ufrivillig stivert/erektion. Det kan være svært at styre. Især i puberteten. Det kan man ikke altid gøre noget ved, men du kan prøve at:

  • Tænke på noget, du ikke så godt kan lide – så du fjerner fokus fra pigerne.
  • Tage noget tøj på, der kan skjule det – f.eks. en lang trøje eller t-shirt.
  • Tætte underbukser og løse bukser udenpå, kan også hjælpe med at skjule det

Det vigtigste er dog at være glad for den krop, man har – uanset hvad andre siger eller tænker.

Jeg tror også, de fleste kender følelsen af at være genert og ikke kunne lide at tale med nogen om det. Det er i hvert fald helt forståeligt for mig, at du har det på den måde.

Alligevel tror jeg, at jeg ville overveje at tale med nogen om det, hvis jeg var dig. Det kan være rigtigt svært at gå med den slags tanker og følelser helt alene.

Det er jo de voksne, der har ansvaret for, at du har det godt – både derhjemme og i skolen. Og derfor tænker jeg på, hvem du tror ville være en god voksen for dig at tale med?

Måske kan du tale med mor eller far om det? Det kan også være, at det vil være bedre for dig at tage en snak med skolens sundhedsplejerske? Eller en sød lærer?

Mange børn synes, at det kan være nemmere at vise sit brev og mit svar på brevet til den voksne. Så behøver man ikke at forklare det hele selv. Måske ville det også være nemmere for dig?

Det kan også være, at du har lyst til at tale med en rådgivning om det. Kender du mon ’privatsnak’? De er super søde og ved rigtigt meget om kroppen og pubertet. Og så er det helt anonymt og gratis.

Du må selvfølgelig også altid gerne ringe  eller smse til BørneTelefonen 116111 – du kan også logge på chatten: få hjælp.

Vi kan tale om lige præcis det, du har lyst til.

Jeg synes i hvert fald, at du ikke skal gå og være ked af din pik og føle, at de andre drenge hader dig. Derfor håber jeg, at du vil overveje at få en snak med en sød voksen, så du ikke skal gå alene med alle de tanker. Og så du kan få hjælp til at få det bedre. Det har du ret til. Måske er der også en god ven, som du kunne snakke med?

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat