Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad sker der lige for mig!?!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ikke underlige pige.
(det tillader jeg mig at skrive, fordi jeg tænker, at du slet ikke er underlig, men at du er helt normal!)

Tak for dit brev herind til børnebrevkassen, Jeg får allerførst lyst til at fortælle dig en ting. Jeg håber, der er mange som læser dit brev. Du meget flot beskrevet, hvor mærkeligt det er, når man lige så stille går fra at være barn til at blive teenager/ komme i puberteten. 

Det ændrer selvfølgelig ikke ved, hvordan du føler det indeni, og jeg håber, du kan bruge nogle af mine overvejelser og råd til dig. Jeg kan godt forstå, at det er mærkeligt for dig, måske kan det føles lidt ligesom at være to forskellige personer..?
 
Sidst i dit brev spørger du, hvad der sker med dig. Jeg er ret sikker på at det der sker med dig er, at du er kommet i puberteten.

I den alder du har nu, sker der rigtig meget med din krop og dine følelser ændres også. Måske kan du selv allerede se og mærke de ændringer, der sker med din krop? Det der sker med følelserne kan jo ikke lige ses, men de er der også. Og følelserne kan i perioder gøre det rigtig svært, fordi man bliver så  forvirret over, at man nogle gange oplever nye sider af sig selv -fx tanker om sex, og andre gange føler man sig stadig som et barn.

Jeg ved ikke hvordan dit forhold til din søster er, men kunne du måske tale med hende om hvordan du har det? Hun kan måske fortælle dig om, hvordan hun selv havde det dengang hun var på din alder. Måske kan du tale med hende om, hvordan det er til sådan nogle fester, og fortælle hende hvordan du tænker omkring det.

Det kan også være, at du kan tale med dine forældre om, at du kan mærke hvordan du svinger frem og tilbage i forhold til, hvem du føler du er. Måske kan det være, at dine forældre allerede har lagt mærke til, at du er ved at blive mere moden og mere følsom. Det kan nemlig nogle gange lette lidt, hvis man kan dele sine tanker med nogen, som godt kan genkende dem..

Hvis du har svært ved at tale med din søster eller dine forældre om hvordan du har det, kunne det så tænkes, at der var andre voksne i din familie du kan tale med. Det kunne måske være en ældre kusine eller en voksen i familien. Eller du kunne evt. spørge nogle af dine veninder om de også har gjort sig nogle af de samme tanker..?

Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, der har du også mulighed for, at tale med en rådgiver om hvordan du oplever dine følelsesmæssige op og nedture.

Mange Kærlige hilsner fra
BørneBrevkassen.

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat