Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler mig usikker

Er en pige på 12 og jeg vejer 42 kilo jeg føler at alle er meget mere slanke end mig er jeg går til sport to gange om ugen er min vægt normal

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årig pige.

Jeg kan godt forstå, at du har mange tanker og følelser omkring din krop. Jeg har snakket med rigtig mange børn og unge, som sidder med de samme tanker som dig.

Vores kroppe er alle forskellige, og det med vægten er en underlig størrelse. Der er rigtig mange ting, som spiller ind på ens vægt. For eksempel, så kommer det an på hvor høj man er, og hvis man er tidligt udviklet, kan ens krop også forandre sig meget, og nogle har større muskler og knogler end andre.

Derfor er noget af det vigtigste ikke at sammenligne sig med andre – for vores kroppe er bygget forskelligt. Jeg ved det er svært ikke at sammenligne sig med andre. Det kræver meget øvelse ikke at gøre det.

Men når man taler om vægt er det vigtigste, at man selv har det godt med sin krop. Det handler om at føle sig godt tilpas. Du fortæller i dit brev, at du måske er lidt i tvivl om din vægt er normal. Har du mon snakket med din mor omkring det? Hvordan du føler det indeni?

Det kan være en rigtig god idé at fortælle en voksen, hvordan du går og har det– så du ikke skal gå med det selv.

En vigtig ting, jeg gerne vil fortælle dig er, at du lige nu har en alder, hvor kroppen vil forandre sig rigtig meget de kommende år. Det er også derfor jeg skriver, at du ikke så godt kan sammenligne dig med de andre.

Og man kan aldrig vide, hvordan kroppen ender med at se ud, når den er færdigudviklet. Så alle dem du sammenligner dig med, vil måske også med tiden tage på, fordi det er en naturlig del af det at vokse op.

Hvis du er nervøs for, at du måske vejer for meget, så er der en mulighed for at snakke med en voksen omkring det. Det kunne for eksempel være sundhedsplejersken på din skole, en lærer som du føler dig tryg ved, eller måske dine forældre.

Du fortæller også i dit brev, at du går til sport to gange om ugen – og det er rigtig godt! Motion er godt for alle, og det vigtigste er, at motion skal være sjovt. Jeg kan ikke fortælle dig, om du vejer for meget eller for lidt, for jeg kender ikke til din højde og andre vigtige ting, der skal regnes med.

Men som jeg tidligere har skrevet i brevet, så ændrer din krop sig i løbet af de næste mange år, og det vigtigste er derfor, at man føler sig sund og stærk.

Jeg håber, at du har fået lidt mere ro i tankerne, og hvis du har brug for flere råd, eller bare at snakke med en – så er du altid velkommen til at ringe eller skrive herind til BørneTelefonen på tlf. 116111

Kærlige tanker fra BørneTelefonen.

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat