Kære pige på 12 år,
Tusind tak for dit fine brev. Hvor ER det bare godt, at du har fået den idé at skrive ind til os, når du har så mange tanker om kroppen.
Det er ikke rart at føle sig anderledes, og jeg vil meget gerne hjælpe dig. Jeg vil prøve at give dig nogle idéer til, hvordan du kan tænke om det hele, og hvad du måske kan gøre.
Jeg har også lyst til at fortælle dig, hvad jeg tænker, om det du skriver. Det håber jeg, er i orden for dig.
Du skriver, at du har det med at synes, du er tyk og overvægtig, selvom du godt ved, at din vægt er normal.
Allerførst vil jeg bare sige, at det er HELT vildt godt, at du ved det. Det skal du holde fast i.
Den fornemmelse man har af sin krop, er vigtig for, hvordan man oplever sig selv. Og det virker som om, at selvom du ser dig selv som mere buttet/bulet end andre piger på din alder, så er det mest, når du sammenligner dig med dem, at du føler dig overvægtig. Har jeg mon ret i det?
Det er i hvert fald vigtigt at huske på, at det man føler, ikke er virkelighed men bare tanker. Det er også vigtigt at vide, at vores kroppe er forskellige og ikke udvikler sig i samme tempo.
Jeg ved slet ikke, om du er begyndt at få bryster endnu. Det er jo også forskelligt, hvornår det starter.
Men når du fortæller, at de andre piger er mere sådan flade i det, så får jeg den tanke, at de måske ikke er nået dertil endnu. Og netop den udvikling, som hører din alder til, gør, at man får flere former.
Hvis man er en af de første i sin klasse, er det faktisk ikke særlig rart. Man kan føle sig anderledes og tyk. Især hvis de andre er meget tynde, som du beskriver.
Du fortæller også, at I har talt om vægt, og hvad der er normalt. Og jeg må være tydelig og sige, at det ikke er mere normalt at veje 36 kg fremfor 50 kg. Det kan man slet ikke dømme om. For nogen er det normalt at veje 36, for andre er 50 kg en normal vægt.
Men som du måske også har lagt mærke til, er der mange piger, som gerne vil være meget tynde. Og det er rigtig ærgerligt. Det kan nemlig være meget dårligt for den naturlige udvikling, som helst skulle ende med, at kroppen bliver til en kvindekrop en dag.
Men jeg kan virkelig godt forstå, at det påvirker dig at se, at rigtig mange piger er meget tynde. Det er desværre også det man ser i reklamer og andre steder. Og så er det næsten umuligt ikke at sammenligne sig med det. Man kommer simpelthen til at tro, at det er sådan man skal se ud.
Jeg kan også godt forstå, at du tænker på, om drengene vil kunne lide dig. Men du skal vide, at det er det, man er som menneske, der betyder noget for, om andre kan lide én. Jeg tror dog, at du med tiden vil finde ud af, at det slet ikke er så dårligt at have lidt former. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, hvordan du har det nu.
Måske vil det kunne hjælpe dig at give de dårlige tanker om kroppen mindre opmærksomhed. For det man giver opmærksomhed, har det med at vokse.
Så når du lægger mærke til, at nu tænker du igen på det, så prøv at gøre noget andet: Lyt til noget musik, gå en tur og læg mærke til vinden i håret og på din hud. Mærk din krop, der bevæger sig, og læg også mærke til at du trækker vejret.
Når man på den måde retter opmærksomheden mod sine sanser, så bliver der mindre plads til tankerne. De vil stadig komme, men måske kan du prøve ikke at “gå med dem”, men bare lade dem være. Giver det mening?
Det kunne også være en god idé at du talte med sundhedsplejersken på skolen. Måske kunne du sige, at dem der vejer mindre end dig siger, at deres vægt er normal. Og at du derfor kommer til at føle sig overvægtig.
Hvad synes du om den mulighed?
Sundhedsplejersker ved en masse om kroppen og børns udvikling og vil kunne tale med klassen om, hvor forskelligt alle vokser. Jeg tror også, det kunne være en god måde at få talt om, hvad en sund krop er.
Og når snakken igen falder på, hvad der er normalt at veje, så har I alle hørt, at der ikke er én vægt, som er det normale. Det kan nemlig tit hjælpe, at det er en sundhedsplejerske, der har talt om det.
Hvis din klasse ikke skal have besøg af sundhedsplejersken de næste par måneder, så kan du altid spørge din lærer, om du kan tale med sundhedsplejersken alligevel. Det kan også være, du allerede ved, hvor sundhedsplejerskens kontor på skolen er, for så kan du selv gå derhen og banke på.
Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine tanker og forslag.
Du har allerede været så sej, at du har rakt ud efter hjælp. Det viser, at du er en stærk og modig pige. Jeg håber, at du vil være stærk lidt endnu, blive ved med at tro på, at du er normal og bede sundhedsplejersken hjælpe dig.
Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111 og tale med en voksen herinde.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
