Fnat

Kære dreng på 15 år, 

Jeg kan se på dit brev, at du er fyldt op med skam! Og du har ikke lyst til at fortælle dine forældre, at du måske er blevet smittet med fnat igen.

Jeg forestiller mig, at det gør dig nervøs, at de måske skal til at betale en masse penge igen. For det lyder som om, at det er rigtig dyrt.

Men det er ikke din skyld at du har fået fnat – ligesom det heller ikke er din skyld, hvis medicinen ikke virker. Medicin virker ikke 100% hver gang.

Fnat kan overføres meget nemt. Så selvom man er sluppet af med fnat, så kan man nemt få det igen; især hvis der er nogen omkring en, der ikke er sluppet af med det. Præcis som med lus.

Derfor behøver du ikke at være skamfuld. For der er intet at skamme sig over.

Nogle gange, når man er meget nervøs eller flov, kan det være svært at slippe følelsen. Så kan den vokse og vokse og vokse inden i. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, om du har fnat eller ej. Men jeg ved at  nogle huden gange kan begynde at klø helt vildt, hvis man er bange for, at den skal klø.

Du kan prøve at lave et eksperiment. Hvis jeg siger lus, begynder det så at klø lidt i håret også? Sådan er der i hvert fald mange der har det. På den måde kan tanken om fnat også fremkalde kløe, selvom det måske slet ikke er fnat. Giver det mening?

Det kan også være, at din hud simpelthen reagerer allergisk på medicinen, du har taget. Eller måske har den gjort din hud mere følsom og kløende i en periode.  Begge dele kan være muligt.

Endelig kan det heller ikke helt udelukkes, at du måske har fået fnat igen.

Det lyder i hver fald som om, at dine tanker fylder rigtig meget. Derfor tænker jeg også, at det ville være en god idé at komme forbi lægen hurtigst muligt. Din læge vil hurtigt kunne fortælle dig, om det er fnat eller ej –  og så skal du ikke gå og være bekymret over det mere!

Selvom du er bange for at fortælle det til dine forældre, synes jeg, det ville være en rigtig god idé at tale med dem. Det kan godt være, at de vil stille nogle spørgsmål til det, du fortæller. Men det gør de måske fordi, at det gerne vil dig det bedste?

Lige nu ved de måske slet ikke, hvordan du går og har det?

Hvis de vidste det, kunne de måske gøre noget for at hjælpe dig. Selvom medicinen er dyr, forestiller jeg mig, at de hellere vil have, at du er glad og  fnatfri – end at du går rundt med hemmelige bekymringer og en frygtelig kløe. Hvad tænker du?

Selvom det hele måske kan virke lidt uoverskueligt lige nu, så skal du vide at du allerede er på vej i den rigtige retning. Det første skridt er nemlig at række hånden ud og bede om hjælp. Det er virkelig sejt gået, så hæng endelig i.

Jeg er sikker på, at du på et tidspunkt vil være helt fnatfri, og så vil du måske kunne se tilbage og smile/grine af den gang du havde fnat. Det håber jeg. 

Mange gode tanker til dig fra BørneTelefonen