Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fnat

Hej BørneTelefonen.
Jeg står i et problem.

Sidste år omkring uge 43 får jeg konstateret fnat. Vi var to ud af fem i husstanden der havde fået det, men hele familien skal i behandling alligevel. Hele husstanden blev behandlet med 2 tuber, som der stod i indlægsseddelen. Det var en gammel indlægsseddel, så der stod ikke i den, at den også skulle i hovedebunden. Det finder vi jo så først ud af seks uger efter.

Vi behandler igen med 2×5 tuber og anden gang virker det heller ikke. Lidt tid efter køber mine forældre pillebehandligen. Det virker umiddelbart rimelig godt og både mig og min bror stopper nogenlunde med at klø. Jeg stopper ikke helt kløen. Kløen hos mig er nu begyndt at blusse op igen. Jeg tror jeg enten har fået fnat igen eller er at medicinen ikke har virket helt optimalt på mig igen. Jeg har undgået alle situationer, hvor jeg kunne havde fået det igen.

Jeg kan simpelthen ikke fortælle mine forældre det her, da mine forældre har brugt mange mange tusindevis af kroner på den her medicin. Det vil ikke undre mig hvis de har brugt dobbelt så meget som en udeboende studerende får i SU. Kløen bliver mere og mere uudholdelig. Det vil ikke hjælpe at sige det til en tryg voksen, så de kan hjælpe mig med at sige det, for det ændre jo ikke på hvor stor en skam jeg føler over at jeg muligvis har fået det igen.

Under alle tre behandlinger har vi stillet alt stof i karantæne i 2 uger, og vaskede alle overflader af, og fuldt indlægsseddelen til punkt og prikke, så vi har taget de foranstaltninger der skulle tages.
Knus

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år, 

Jeg kan se på dit brev, at du er fyldt op med skam! Og du har ikke lyst til at fortælle dine forældre, at du måske er blevet smittet med fnat igen.

Jeg forestiller mig, at det gør dig nervøs, at de måske skal til at betale en masse penge igen. For det lyder som om, at det er rigtig dyrt.

Men det er ikke din skyld at du har fået fnat – ligesom det heller ikke er din skyld, hvis medicinen ikke virker. Medicin virker ikke 100% hver gang.

Fnat kan overføres meget nemt. Så selvom man er sluppet af med fnat, så kan man nemt få det igen; især hvis der er nogen omkring en, der ikke er sluppet af med det. Præcis som med lus.

Derfor behøver du ikke at være skamfuld. For der er intet at skamme sig over.

Nogle gange, når man er meget nervøs eller flov, kan det være svært at slippe følelsen. Så kan den vokse og vokse og vokse inden i. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, om du har fnat eller ej. Men jeg ved at  nogle huden gange kan begynde at klø helt vildt, hvis man er bange for, at den skal klø.

Du kan prøve at lave et eksperiment. Hvis jeg siger lus, begynder det så at klø lidt i håret også? Sådan er der i hvert fald mange der har det. På den måde kan tanken om fnat også fremkalde kløe, selvom det måske slet ikke er fnat. Giver det mening?

Det kan også være, at din hud simpelthen reagerer allergisk på medicinen, du har taget. Eller måske har den gjort din hud mere følsom og kløende i en periode.  Begge dele kan være muligt.

Endelig kan det heller ikke helt udelukkes, at du måske har fået fnat igen.

Det lyder i hver fald som om, at dine tanker fylder rigtig meget. Derfor tænker jeg også, at det ville være en god idé at komme forbi lægen hurtigst muligt. Din læge vil hurtigt kunne fortælle dig, om det er fnat eller ej –  og så skal du ikke gå og være bekymret over det mere!

Selvom du er bange for at fortælle det til dine forældre, synes jeg, det ville være en rigtig god idé at tale med dem. Det kan godt være, at de vil stille nogle spørgsmål til det, du fortæller. Men det gør de måske fordi, at det gerne vil dig det bedste?

Lige nu ved de måske slet ikke, hvordan du går og har det?

Hvis de vidste det, kunne de måske gøre noget for at hjælpe dig. Selvom medicinen er dyr, forestiller jeg mig, at de hellere vil have, at du er glad og  fnatfri – end at du går rundt med hemmelige bekymringer og en frygtelig kløe. Hvad tænker du?

Selvom det hele måske kan virke lidt uoverskueligt lige nu, så skal du vide at du allerede er på vej i den rigtige retning. Det første skridt er nemlig at række hånden ud og bede om hjælp. Det er virkelig sejt gået, så hæng endelig i.

Jeg er sikker på, at du på et tidspunkt vil være helt fnatfri, og så vil du måske kunne se tilbage og smile/grine af den gang du havde fnat. Det håber jeg. 

Mange gode tanker til dig fra BørneTelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat