Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dårlig Hobby

Hej.
Jeg har en dårlig hobby synes jeg selv. Men jeg onanerer tit cirka 6 gange om ugen. Og jeg synes det er dårligt fordi jeg ville hellere Fks se piger på en anden måde og ik kun tænke på sex så vis i har et godt råd ville jeg gerne have det.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej

Mange personer har det ligesom dig. Du er bestemt ikke alene – det er almindeligt, at man kan føle, at man onanerer for meget.

Mange skriver til os om afhængighed af onani og om at føle sig træt af et mønster eller en vane, der holder én fast. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget man skal onanere – før det bliver ‘for meget’. For det er kun én selv, der kan afgøre det. Mit bedste råd til dig er at kontakte Henvisning: Sexlinien, her kan du få en samtale om, hvordan man håndterer afhængighed af onani.

Jeg forstår godt, at du har lyst til at se på piger på en anden måde end den seksuelle. Hvis man kun ser piger seksuelt, kan man måske være bange for at afskære sig fra venskaber. Måske føles det også bare lidt trættende altid at have sin hjerne ‘i det seksuelle spor’, når man taler med en pige. Måske er det noget helt tredje, der rammer dig.

Jeg tror, at du vil kunne få en virkelig god samtale om onani på Sexlinjen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat