Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bryster

Kære Børne Telefonen

jeg er en pige på 12 år som er den første i klassen som har fået bryster.

De er pænt store men der er kommet en masse lilla streger over det hele.

Så hvis jeg har en BH på kan man tydeligt se dem.

Det er Mega grimt og nogle bikinier kan jeg heller ikke have på fordi at stregerne ryger ud for bikini toppen. Hvad skal jeg gøre?

Håber virkelig at i kan svare på det.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Tak for dit brev. Der er mange unge piger, der står med det samme problem som dig. Så hvor er det godt, at du skriver.

Som du allerede selv har lagt mærke til, så sker der en masse med din krop netop nu, hvor du er i puberteten. Men hvor hurtigt det sker og hvornår, er meget forskelligt.
Det kan være svært, at være den første eller den sidste, som går i puberteten. Fordi man på den måde adskiller sig lidt fra sine kammerater - i hvert fald for en periode.

Og så kan det være svært, hvis man ikke føler, at det der sker med kroppen, ser pænt ud. Man skal på en måde vænne sig til forandringerne. Og kroppen skal faktisk også vænne sig til, at den ændrer sig.

De lilla streger som du har på brysterne, er højst sandsynligt strækmærker. Strækmærker er noget, som nogle piger får i puberteten, når de begynder at få bryster. Man får dem fordi huden pludselig skal strække sig meget, på kort tid. Når du skriver, at dine bryster er pænt store, tænker jeg, at det kan være derfor.

Det kan se lidt voldsomt ud for en tid, og man kan godt blive lidt forskrækket, når man ikke ved hvad det er. Men jeg kan dog berolige dig med, at de med tiden vil blive mindre og blive blege eller hudfarvede. På den måde, bliver de meget mindre tydelige.

I mellemtiden kan du prøve, at bruge de BH’er eller bikinier, som du føler dig mest tilpas i. Det fornemmer jeg også at du gør. Måske kan du få hjælp til at købe nogen, som du føler dig tilpas i?

Det kan være svært, at gå alene og have det skidt med sig selv og hvordan kroppen ser ud. Ofte kan det hjælpe, at tale med nogen om det. Det kan være fx en søster, ens forældre eller sundhedsplejersken på skolen. Mon du fx kunne tale med din mor? Hun kan også hjælpe dig med, måske at købe en ny bh/bikini.

Ofte ligner man sin mor, og udvikler sig indimellem også på samme måde. Så måske har din mor haft det på samme måde som dig? Det kunne også være, at du har nogle gode veninder, som du kunne prøve at tale med, om dine tanker. De har sikkert også nogle ting ved deres kroppe, som de ikke er tilfredse med. 

Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Hvis du har brug for at snakke mere er også velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116 111 eller skrive til Børnechatten eller sms’en, som er både gratis og anonymt.

Mange hilsner fra

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat