Kære pige,
Mange tak for dit brev. Det lyder som om du er en rigtig sød og omsorgsfuld pige, og ikke mindst som en rigtig god veninde. I dit brev fortæller du om din veninde der har en spiseforstyrrelse samt om dine tanker omkring din egen vægt. Jeg vil i mit svar komme omkring begge dele og hjælpe dig med hvordan du kan få det bedre med din vægt.
Som du så fint beskriver, er der forskel på hvornår man går i puberteten og derfor på hvornår man udvikler sig og får former. Jeg ved fra andre piger jeg har snakket med, at det ’nemmeste’ ofte er hverken at være den første eller den sidste der går i puberteten, for så føler man sig mest som alle de andre. Mange piger synes det er svært når deres krop udvikler sig, fordi det er noget de ikke selv kan bestemme over, og flere begynder derfor at tænke meget over deres vægt i denne periode. Det at spise mindre end hvad de har behov for, eller kaste det de har spist op igen, kan give en fornemmelse af kontrol, som nogle opfatter som en tryghed. Denne tryghed kan tage overhånd og udvikle sig til en spiseforstyrrelse, hvor det at have kontrol faktisk kommer ud af kontrol igen fordi de nu ikke kan lade være med at sulte sig selv. Giver det mening det jeg skriver? Det lyder som om din veninde er røget helt derud, hvor det er blevet til en spiseforstyrrelse som hun ikke længere har kontrol over. Er du mon enig med mig i det?
Hun fortalte dig og jeres fælles veninder om sin spiseforstyrrelse, hvilket viser at I er nogle hun har tillid til, stoler på og ved vil være der for hende. I lyder som om I er heldige at have hinanden og som om I har et ret unikt venskab. Selvom hun måske ikke siger det direkte til jer, er jeg sikker på det også hjælper hende meget at vide at I er der for hende. Det er godt og vigtigt at både hendes forældre og nogle lærere er involveret, så der er nogle voksne der kan påtage sig ansvaret og hjælpe hende. Hvad mon de har sat i gang indtil videre for at hjælpe hende?
At have en spiseforstyrrelse hænger nærmest altid sammen med at have et lavt selvværd, som det også lyder til at din veninde har, ud fra det du skriver. Det er sandsynligvis også derfor og fordi hun er jaloux at hun kan finde på at sige du er tynd og kalde dig tyndfed, men det er bestemt ikke særligt betænksomt at gøre, og jeg kan godt forstå at det påvirker dig. Hun kan sikkert slet ikke forstille sig at man kan være ked af at være tynd. Som jeg skrev tidligere, så ved jeg godt fra andre piger der gik senere i puberteten at de ikke altid syntes det var særlig nemt. En fortalte mig på et tidspunkt ret detaljeret om det. Hun sagde at hun havde en barnekrop og fortalte at hendes største ønske var at kunne fylde en bh ud, så hun kunne have en stram T-shirt, men noget af det hun syntes var allersværest var at hun ikke kunne snakke med om de ting hendes veninder oplevede i forbindelse med deres pubertet. Er det mon nogle tanker du kender? Hun havde haft meget glæde af at snakke med sin mor om det. Hendes mor var nemlig også gået i puberteten sent, og kunne genkende de tanker hun havde. Hun så billeder fra da hendes mor var ung og kunne se hvor fine former hun havde fået og smukke lange ben. hun havde været glad for at have haft denne mor-datter snak. Mon også det kunne være rart for dig at snakke med din mor om det?
Jeg er sikker på at før du får set dig om vil du også have former og smukke lange ben. Særligt i perioden før man får former vokser man meget i højden. Det er derfor normalt at være slank og tynd i den periode fordi kroppen bruger energi på at vokse opad og ikke ’udad’. Der er ikke mange der ved at når man er barn gælder der andre ’BMI-regler’ end for voksne, og at de normale BMI-grænser for f.eks. en 11-12 årig pige er 13-21, og ikke 18-25 som for voksne. Vidste du godt det? Jeg håber det beroliger dig lidt at vide at du ikke er for tynd i forhold til disse grænser, og at du vil sige fra overfor din veninde hvis hun kommenterer det en anden gang. Jeg ved godt at vi tit er vores egen værste dommer, men man skal prøve at øve sig på at tænke gode ting om sig selv i stedet for så får man det bedre. Jeg vil derfor give dig en lille øvelse som jeg ved har virket for andre piger i din alder: Når du kigger dig selv i spejlet om morgenen, så prøv at få øje på de ting du godt kan lide og sig dem højt, som f.eks. sikke en flot kjole, dit hår er smukt og blankt, du ser sød ud når du smiler osv. Vil du prøve det? Jeg er sikker på der er meget ved sådan en sød og kærlig person som dig der er smukt, du skal bare selv få øje på dem.
Jeg håber du kan bruge mit svar og vil tage mod til dig (jeg ved du har det i dig), til at fortælle din mor og/eller en veninde om hvordan du har det. Du er også altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver. Du kan måske også fortælle din veninde om BørneTelefonen, så hun ved det er en mulighed helt anonymt at ringe/skrive til os og få en snak?
Du ønskes al det bedste fra mig videre på din vej.
Mange kærlige hilsner,
BørneTelefonen
