Brev

Bad efter sex

Hej BB

Jeg er en pige på 15, og jeg vil gerne vide om det er “Farligt” at gå i bad efter sex.

Jeg læste her for noget tid siden at man ikke skal gå i bad efter sex, ved i hvorfor?

Tak for jeres svar på forhånd:)

K.h 15 årig pige

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige,

Jeg er lidt usikker på, hvad du mener med farlig? Men det er i hver fald ikke farligt at gå i bad efter sex, så det skal du ikke være nervøs for. Jeg kan ikke umiddelbart regne ud, hvorfor nogle ville fraråde, at man gik i bad efter sex. Da jeg lige prøvede at søge på det, så kunne jeg dog se, at nogle mener, at der er mulighed for, at ens partner føler sig afvist, hvis man hopper direkte i bad efter sex. Tanken bag dette er, at det kan virke som om, at man trang til at vaske det væk, der lige er sket. Jeg tænker, at man skal gøre det, som man har lyst til. I stedet kan man jo fortælle sin partner, at det ikke har noget med dem at gøre, så de ikke føler sig afvist, når man går i bad.

Jeg håber, at mit svar gav lidt klarhed. Ellers er du velkommen til at ringe ind til Børnetelefonen på 116111.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat