Brev

( )

Hej jeg er en pige på 11 år, Jeg klarer mig rigtigt godt i skolen undtagen i matematik, det syntes jeg er rigtigt svært. Jeg har et kæmpe problem med at jeg er så genert jeg har det forfærdeligt i skolen og samtidig kan jeg ikke undvære skolen

min mor og far er skilt og vi flyttede da jeg var 5-6 år fra Lolland til Jylland. Jeg har haft taleproblemer ligesiden jeg blev født. Jeg har kun haft to rigtige venner og de var på Lolland den første forsvandt bare og den anden har jeg stadig lidt kontakt med.

Mit problem er at jeg er den anden i min klasse der er kommet i pub…. Den anden går rundt og viser sig frem og det kan jeg ikke lide, Så i starten gik jeg med store trøjer og nu alt bare med et tørklæde, alt det her har været der i over et år.

Jeg har det forfærdeligt jeg havde engang ligefor jeg skulle sove vidst et angstanfald eller noget lignende jeg har vidst over en svær depression og angst for sydomme nok på grund af at min morfar lige er død af kraft selv om han var helbredt og nu flytter vi for 2 gang væk fra alt jeg lige har vænnet mig til.

Jeg har også overvejet selvmordstanker flere gange og grædt mange mange mange mange mange gange i sengen. Det begynder at blive svært klæde om i idræt, ingen ved det ikke min mor klasse, ikke nogen så jeg ved ikke hvad jeg vil eller hvad jeg skal gøre?. Og pleas lade hver med at skrive jeg bare skal give slip det kan jeg ikke.

Hilsen Xx.

Pige, 11 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.
Mange tak for dit brev, hvor du med få ord får fortalt om flere svære ting, du har oplevet. Tak for tilliden, du viser mig ved at dele dem med mig... Og jeg lover dig, at jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig.
Allerførst skriver du, at du har et kæmpe problem med, at du er så genert i skolen, fordi det gør, at du på én gang har det forfærdeligt i skolen, og samtidig kan du ikke undvære skolen. Jeg synes, det er fantastisk, at du klarer dig rigtig godt rent fagligt i skolen, når du har det, som du har – det er altså rigtig super sejt! Lige så super sejt er det, at du nu har skrevet herind; - det viser virkelig, at du ønsker, at noget skal forandre sig, så du kan få det bedre.
På BørneTelefonen har jeg snakket med andre børn, som også kæmper med deres generthed, og fra dem hører jeg, at det gør en stor forskel, hvis man kan snakke med en anden om det. Det kan være en ven eller veninde, ens mor eller far eller en anden i familien, eller som de gjorde – ringede til BørneTelefonen.

Generthed er ikke noget, der bare forsvinder fra den ene dag til den anden, men det er noget man kan arbejde med igennem tillidsfulde snakke. Hvad tænker du mon om det……? Er det mon brugbart for dig….?

Jeg ved godt, at du skriver, at du kun har haft 2 rigtige venner, men måske er der en i familien, du kan betro dig til….? Eller en lærer…..? Og ellers kunne du måske prøve at kontakte os her på BørneTelefonen på 116 111 – det er gratis, og du er anonym.
Du fortæller også, at det er et problem for dig, at du er den anden i din klasse, som er kommet i puberten, og at du prøver at skjule det. Her må jeg trøste dig med, at det altid føles svært at være blandt de første, ligesom det føles ligeså svært at være blandt de sidste, der kommer i puberteten. Og vi har jo ingen indflydelse på det selv, - vi udvikler os i forskelligt tempo. Det hjælper dig måske ikke lige her og nu, men jeg tror, at du inden længe vil opleve, hvordan de andre i klassen pludselig også begynder at få bryster og kønsbehåring.

Med hensyn til omklædningen til idræt, som du synes er svær, tænker jeg, at det vil være rigtig godt for dig, hvis du kan bede din idrætslærer om en snak på tomandshånd – kan du mon det…? Og ellers din mor….? Hvis du synes, det er svært at få taget hul på snakken, kunne du måske vise hende dit brev og mit svar? Det tror jeg, kunne blive en god indledning på en vigtig snak.
Du fortæller også om angstanfald, depression, angst for sygdomme og selvmordstanker, hvilket bekymrer mig. Det er alvorlige ting, som jeg bestemt ikke synes, du skal gå alene med. Du er 11 år og har ret til at have det godt både i skolen og hjemme, og derfor synes jeg, vi må finde ud af hvem, der kan hjælpe dig? J

eg ville ønske, jeg kunne snakke med dig, fordi så kunne jeg stille dig nogle opklarende spørgsmål, men det kan man jo ikke i en brevkasse. Derfor håber jeg rigtig meget, at du har mod på at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der hver dag sidder rådgivere klar til at snakke med de mange børn og unge, der henvender sig. Du kan også sms’e til BørneTelefonen, eller hvis du heller vil skrive, kan du logge dig på chatten.

Kære pige... husk på, at du har ret til at få hjælp... Og vi her på BørneTelefonen vil rigtig gerne hjælpe dig, fordi det fortjener du. Jeg håber, du kan bruge mit svar ….. og ellers ring eller skriv igen.
Kæmpe Julekram til dig fra BørneTelefonen

Hvordan siger jeg det til min mor

Mig og min veninde og ome TV

Flere breve om Kroppen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Læs mere her

Kender du privatsnak.dk?

På privatsnak.dk kan du se film og læse om:

Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
Hvad gør man, hvis man får bumser?
Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
Hvornår har man sex første gang?
Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Tjek det ud

( )