Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg føler mig grim

Hej BørneTelefonen

jeg kan ikke rigtigt se noget godt ved mig selv altså jeg har uren hud jeg har fedtet hår og bruger ganebøjle og skal have den i 24/7 og jeg går i bad hver 3-4 fjerde dag!
Det eneste gode ved mig er min krop den er ret god siger de fleste men jeg syntes bare ikke mit hovedet passer på fordi jeg er så fucking usel og grim

Og har et crush på ham her fyren og han er 0 interesse i mig og hader mig selv for at kunne lide ham fordi han er en 10/10 og jeg er en 2/10
Og ved bare ikke hvad jeg skal gøre mere

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13,

Hvor er det godt du skriver ind til BørneTelefonen, når du går rundt med dårlige tanker om dig selv, som jeg tænker, må fylde enormt meget. Det kan ikke være rart og jeg vil prøve at hjælpe dig, så godt jeg kan.

Du skriver, at du ikke kan se noget godt ved dig selv, da du har uren hud, fedtet hår og bruger bøjle. Jeg kan godt forstå, du synes det er svært, hvis det er det eneste, du ser når du kigger i spejlet. Når du skriver sådan om dig selv, bliver jeg nysgerrig på, hvorfor du siger sådan om dig selv? Er det på grund af dit crush, at du er blevet mere opmærksom på dit udseende eller er der sket noget andet?

Jeg spørg, da du har ramt en alder, hvor kroppen er begyndt at udvikle sig og det er helt naturligt at man begynder at tænke over, hvordan det hele hænger sammen.

Teenager

Som du nok ved rammer man teenagealderen, når man fylder 13 og der følger rigtig mange gode, men også rigtige mange irriterende ting med. Blandt andet uren hud og fedtet hår. Det er helt normalt og rammer stort set alle. Vi er bygget meget forskelligt og ser også meget forskellige ud. Heldigvis! Det ville alligevel være en kedelig verden, hvis alle var helt ens. Kan du følge mig i det?

Vi får mange breve fra unge, som er irriteret og utilfreds med deres udseende, så du er bestemt ikke alene. Jeg kan godt forstå at det fylder meget hos dig, for i din alder vil man egentlig bare gerne være en del af flokken.

Men det gode er, at du allerede har taget ansvar for dig selv – du spørg os til råds. Det er mega sejt og modig. Nogle gange skal man se væk fra det, man ser som fejl og fokusere på det, man er god til eller godt kan lide ved sig selv. Hvor ser du selv dine styrker?

Tal med en voksen

Kan du mon tale med din mor eller far om, hvad der fylder hos dig? Det kan også være en anden voksen, som du følger dig tryg ved. Jeg tænker, at det kan være rart for dig, at få sagt højt, hvordan dit udseende påvirker dig. Måske kender de til samme følelse eller kan støtte dig ekstra i de dage, hvor det måske er ekstra hårdt. Hvad tænker du om det?

Det kan også være en lettelse, at sige højt hvordan man har det, så man ikke sidder med en masse ubehagelig tanker alene. Det kan måske ændre på den måde, som du tænker om dig selv på.

Hvad kan du gøre i dag

Jeg vil komme med nogle forskellige forslag, til hvad du kan gøre – for du skal være glad for den, du møder i spejlet hver morgen.

Det er super flot af dig at kontakte os, det er første skridt til at få tingene ændret. Det kræver altid mod, at række ud, så allerede nu, har du gjort noget godt for dig selv.

Nu kigger vi på næste mulige skridt:

  • Uren hud. Som sagt lever mange teenager med en uren hud og jeg kan godt forstå, du synes det er irriterende. Måske du kan få en rutine, hvor du renser din hud morgen og aften? Når du gør noget aktivt for dig selv, som måske også vil virke, vil du opleve en voksende selvtillid.
  • Fedtet hår. Du skriver, at du går i bad hver 3-4 dag. Vasker du dit hår lige så ofte? Nogen siger, at hår har en tendens til at blive mere fedtet, hvis man vasker det for ofte. Måske du kunne prøve kun at vaske det, hver anden gang du er i bad. I starten vil håret måske føles mere fedtet, men tørshampoo eller kasket kan måske være løsningen den første uges tid. Andre siger, at man godt må vaske håret tit – men med en mild shampoo, som man bruger ganske lidt af. Måske kan du få rådgivning hos Matas eller på Apoteket eller et helt andet sted?
  • Ganebøjle. Bøjle er selvfølgelig besværligt og til tider irriterende, men de har et formål, som skal give dig et bedre bid og måske et flottere tandsæt. Der er en overskuelig tidshorisont på, men jeg kan godt forstå, du glæder dig til, at det er slut. Måske du kan spare op til en flot lipgloss, til den dag bøjlen ryger? Hvis du har noget godt i vente, kan ventetiden måske blive nemmere.

Jeg hepper på dig! 

Du har som sagt allerede taget et stort skridt ved at skrive herind. Det er en kæmpe styrke at kunne bede om hjælp, og det viser mig at du er stærk. Derfor tror jeg også på, at du nu kan tage det næste skridt og tale med nogen om, hvordan du har det.

Du er også altid velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på tlf 116111, hvis du får brug for det. Her sidder der søde rådgivere klar til at hjælpe dig.

De bedste hilsner BørneTelefonen

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat