Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler mig mere som en dreng

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Hvor er det godt at du har skrevet herind, og delt dine tanker og følelser omkring dit køn. Det lyder til at du er virkelig god til at reflektere over hvordan du har det i din egen krop.

I brevet forklarer du rigtig fint, at du ikke kan finde ud af om du bedst kan lide at være dreng eller pige, og har svært ved at finde balancen. Du skriver i slutningen af brevet at når alt kommer til alt, kan du godt se du nok bare er en pige der bare bedst kan lide at være i drengens selskab. Lige netop det du siger her, synes jeg du skal holde fast i.

Det lyder til at du føler, at du er nødt til at vælge mellem at være pige eller dreng. Er det mon rigtigt forstået?

Måske handler det om, at det ofte føles som om at der kun findes to slags bokse, som man er nødt til at vælge mellem – Én til piger og én til drenge, hvor der er forventninger fra andre om hvilken adfærd og opførsel man bør have, i forhold til hvilket køn man er født med. Når det er tilfældet, kan man hurtigt komme til at føle sig forkert eller ved siden af.

Men måske er det slet ikke noget du behøver at vælge imellem? Du skriver selv om ”pige tøj” og ”drenge hår”, men jeg tænker at der slet ikke er noget der behøver at hedde dette. For hvad er egentlig pige tøj? og hvad er drenge tøj? Der er måske flere piger der går i kjole end drenge, men betyder det så at drenge ikke må?

Jeg tænker at det mere handler om at føle sig tilpas i sin krop, og så handler det i mindre grad om hvilket køn man har. Du skriver at du gerne vil have kort hår, og det synes jeg bare du skal gøre! Det handler om at være DIG, og at have det godt lige præcis som den unikke person du er er – som vi alle hver især er.

Det kan godt være svært for andre at forstå at man har lyst til at se ud på en anden måde end andre. Men du skriver selv, at du er ligeglad med hvad andre tænker om dig. Jeg synes det er super sejt at du tænker sådan, og det er lige præcis sådan det skal være!

Jeg tænker på om det kunne være en ide at snakke med din lærer omkring, hvordan du har det når I bliver delt op i drenge og piger, hvor du føler du går med den forkerte gruppe? Det kan være at I kan snakke om hvordan I ellers kan blive delt op i klassen, uden at det skal være efter køn. Måske det kunne være efter samme interesse, eller noget helt andet.

Mange føler det lettende og rart at snakke med andre omkring alle de svære tanker og følelser de går rundt med. Har du mon en forælder, bedsteforælder, moster, søskende eller en ven som du har lyst til at åbne op over for?

I brevet er du rigtig god til at fortælle hvordan du har det. Og at du synes det er en svær balancegang at stå mellem pige og dreng. Det kan være at der er nogle tæt på dig, som kan give dig nogle råd eller støtte dig.

Jeg synes du er rigtig sej og modig, ved at have skrevet herind og åbnet op. Jeg tror på, at du kan finder din vej til at føle dig tilpas med lige præcis den person som du er, så du ikke skal føle at du er nødt til at vælge mellem at være enten pige eller dreng. Det er nemlig dig der bestemmer, hvordan du har lyst til at være.

Du er mere end velkommen til at skrive ind igen, eller ringe på BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst. Vi sidder i hvert fald klar til at lytte, og prøve at hjælpe.

Kærlig Hilsen
BørneTelefonen

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat