Brev

Nonbinær eller bare forstyrret teenager?

Okay så. Jeg advarer dig lige på forhånd, for dette bliver altså et meget langt brev.

Godt så. Jeg har altid følt mig anderledes end alle andre piger i min omgangskreds. Jeg har ligesom følt instinktivt, at jeg ikke hørte til blandt pigerne i min klasse. I starten troede jeg, at jeg bare var en form for drengepige. Men jeg føler mig hverken eller. Ikke en pige, og ikke en dreng.

For et par uger siden læste jeg en artikel, der handlede om nonbinærer. Og alle de ting jeg har gået og følt i flere år, stod skrevet bedre, end jeg nogensinde ville kunne forklare. Der stod, at nonbinære måske følte sig som en kvinde den ene dag, og som en mand den anden – nogen gange begge dele samtidigt. Artiklen beskrev ret nøjagtigt, hvordan alle mennesker lige fra fødslen er blevet lagt et ansvar i forhold til deres køn, og hvordan alle mennesker er styret af det.

Indtil videre har jeg aldrig haft en rigtig kæreste. Det har altid bare været en “speciel legeven”, som man enlig ikke tager alvorgeligt.
Men jeg har både været tændt af drenge og piger. Jeg ved, at dette ikke nødvendigvis betyder, at jeg er homoseksuel eller nonbinær. Men alligevel føler jeg, at jeg er et andet sted, end alle andre i min klasse.

Jeg ved selvfølgelig ikke, om alt dette bare er en phase. At jeg bare er en skrupforvirret teenager, der stadig søger sin endelige identitet. Men jeg tror virkelig, at dette er noget jeg virkelig vil, og jeg er ikke sikker på at ret mange andre teenagere føler det samme som mig.

Jeg har på en måde lyst til at sige det til mine forældre. De har altid været meget åbne omkring sådan noget, men jeg er alt for stor en kylling til at bringe det på bane. Jeg har overvejet, at forklare det over SMS, men jeg ved, at der derefter vil følge en lang og svær snak. -Jeg vil enlig bare gerne have at de skal vide det, uden at vi behøver at snakke om det… De har altid rynket lidt på næsen hver gang jeg har slæbt en drenge-T-shirt med hjem fra centeret, og da jeg fx bedte om at få kort hår. Jeg føler, at jeg snart må give dem en forklaring..

Jeg har prøvet at kontakte andre homoseksuelle på de sociale medier, for at få hjælp til at “springe ud”, men ingen andre ved hvad jeg skal gøre. Håber i kan hjælpe mig <3

Mvh. Anonym

Pige, 14 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære anonym på 14 år,

Jeg kan godt forstå, at du har lyst til, at dine forældre skal kende til dine tanker, og vide noget om hvordan det er at være dig i øjeblikket. For det er rart, at de mennesker man elsker og holder af, ved hvordan man har det og bakker en op.

De tanker og følelser du har nu, kan måske fortælle noget om hvordan din seksualitet udvikler sig med tiden. Den kan også nå at skifte flere gange undervejs i dit liv. Seksuel orientering og kønsidentitet behøver nemlig ikke være den samme hele livet igennem.

Da jeg læste dit brev, tænkte jeg: Sikke et utrolig velformuleret og klogt brev! Og mit umiddelbare forslag er derfor, at du viser dine forældre brevet.

Hvad tror du der vil ske, hvis du viser dem det? (Og måske mit svar?)

Du beskriver det hele så fint. At du IKKE har lyst til at tale en masse om det med dine forældre, men at du har brug for, at de ved det. At det er noget meget privat, som du selv er i gang med at finde ud af. Og at du er usikker, og bare har brug for at vide, at dine forældre vil elske og støtte dig uanset hvad.

Inden du viser dem brevet, kan du måske fortælle at du har skrevet til os om noget der er vigtigt for dig, men at det ikke ”farligt”. At du gerne vil have de læser det. At du gerne vil have, at de respekterer, at det er meget privat.

Tror du, de vil forstå hvor stor tillid og kærlighed du viser dem, ved at betro dig til dem? Og tror du, de vil kunne lade dig bestemme, hvor meget og hvornår du vil tale om det?

Jeg kan også anbefale du kigger på Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners hjemmeside: http://lgbtungdom.dk/raadgivning/ungdomstelefonen/. De har en rådgivning, hvor man kan tale om fx seksualitet, det at føle sig lidt anderledes end sine venner og veninder og også om hvordan man får snakket med ens familie.

Held og lykke med det hele.

De kærligste hilsner BørneTelefonen