Brev

Jeg ligner et fjols…

Hej,

jeg er ved at springe ud men møder frugtrig mange bump på vejen… jeg vil rigtig grene være en pige og det har jeg stort set altid vil være men der var følelsen af at være fanget i den forkerte krop ikke så stor som den er nu…

Da jeg kom i puberteten og min krop begynde at udvikle sig mere hen som mit biologiske køn vil har vært begyndte hvælvet for alvor at bryde ud… jeg begynde at se anderledes på det og efter hånden begyndte jeg at hade det mere og mere hen ad tiden hvor det udvikler sig…

jeg har talt med min mor om at jeg gerne vil skifte køn med krydshormoner men hun syntes at jeg heller skulle vente til jeg blev lidt ældre med den slags beslutninger… så sådan blev det… jeg venter med at søge behandling til jeg er blivet 18 år og det er der heldigvis ikke så lang tid til blåt kun et år…

men i mellem tiden vil jeg dog som minimum begynde at idetiter mig mere som det køn som jeg føler mig som end det køn som jeg er blvet tildelt ved fødslen… jeg lod mit hår blive langt/længer og prøvede at få overtalt min mor til at købe mere feminint tøj men den del synes hun også at jeg skulle vent med og det kunne jeg enlig godt forstå da det hels ikke skal gå for stærkt og vi hels skulle tage et enkelt skridt adgangen hen ad tiden…

men jeg må dog indrømme at det skam heller ikke er særligt rart ikke at kunne udtrykke sig som man følger sig som og ikke hvad omverdenen tror… så jeg gjorde det bag hindes ryg… jeg gik i hindes tøjskab og tog noget af hindes tøj på og det føltes enlig ret fantastisk til at starte med…

men så snart jeg gik ind på badeværelset for at se mig i spejlet så jeg kun en gram mand glo tilbage iført i det tøj som jeg havde på… så noget tid efter tog jeg det af og lage det tilbage til hvor jeg tog det fra…

Efter nogle uger prøvet jeg igen men denne her gang købte jeg noget tøj selv på nettet uden men mor opdaget det og da det kom hjem, tog jeg prøvet det af… jeg havde købt mig en born nederdel og et par røgfavede knæsokker… jeg så mig selv i spejlet for at se hvordan det så ud på mig… men kæft hvor blev jeg skuffet… jeg linede lort… og jeg troet ærligttalt at det ville se pænt ud på mig og det så også maget pænere på nettet end da jeg fik det hjem…

det er bare som om at uanset hvad jeg gør så ligner jeg endeløst et fjols eller bare ser gram ud uden det mindste trak af femininitet…

Trans, 17 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig på 17 år

Tak for dit brev, hvor du fortæller om alle de tanker, du har om dig selv og dit køn lige nu. Det lyder som om, det fylder dine tanker op, og jeg synes det er godt, du deler det med os.

Du har længe følt dig sikker på, at du gerne vil være en pige, men nu fornemmer jeg, at du er blevet helt forvirret. Måske fordi du blev skuffet, da du endelig prøvede noget pigetøj og så dig selv.

Indeni vil du gerne være en pige, men din krop er stadig en drengs, og det billede, du møder i spejlet, passer derfor ikke, til det du føler indeni. Og nu mærker du skuffelsen. Samtidig føltes det også fantastisk, indtil du så dig selv i spejlet.

De forvirrede tanker er der mange andre unge i din alder, der kender til. Det er nemlig lige i din alder, det begynder at betyde noget, hvem man er, og hvor man vil hen – uanset om man føler sig som det ene eller andet.

Du skal vide, at der kan gå lang tid, før det falder på plads for dig, og det er helt, som det skal være. Det vigtige er nemlig, at du mærker efter, hvad der føles rigtigt for dig, indeni. Lige nu prøver du at identificere dig, med det køn du føler er dig. Det synes jeg er godt og vigtigt for at finde ud af, hvad der føles rigtigt for dig – også selvom det kan skuffe dig.

Det kan føles rigtig svært, at stå alene med alt det, du går og tænker på. Derfor tror jeg det vil være rigtig hjælpsomt for dig at få talt med andre, der kender til, hvordan du har det.

LGBT +ungdom er et sted, hvor du kan få anonym rådgivning om bl.a spring-ud-problemer, usikkerhed om man f.eks er trans eller andet.

De laver også gruppeforløb, hvor unge mødes og deler deres “bump på vejen” og hvad de føler og tænker. Jeg tænker det kan være en god mulighed for dig, at få delt dine tanker med nogen, der ved rigtig meget om det og vil lytte og hjælpe.

Måske kan du se det som en mulighed?

Klik på dette link for mere info: lgbt

Jeg er ikke sikker på, hvorfor du skjuler for din mor, at du prøver feminint tøj. Måske fordi du tænker, hun vil blive vred, når hun har sagt, at det er bedre at vente? Jeg tænker på, at det måske alligevel kan være en ide at fortælle hende om det.

Det lyder som om, det er noget I har talt om gennem årerne, og det kan være, at hun kan støtte dig og hjælpe dig? Eller måske føles det ikke godt for dig? Jeg tænker i hvert fald, at det kunne være rart for dig med lidt støtte og hjælp lige nu.

Jeg har på fornemmelsen, at du er godt på vej til at finde ud af, hvem du er. Dit brev viser mig, at du nemt mærker, hvordan du har det indeni. Det er vigtigt at holde fast i. Nu har du taget det første skridt for at få hjælp, ved at skrive til BørneTelefonen. Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med det næste skridt.

Husk at du altid er velkommen til at skrive igen, smse, logge på chatten eller ringe direkte til os på: 116111.

Vi sidder altid klar til en god snak.

Varme tanker fra BørneTelefonen.