Kære du
Tusinde tak for dit fine og ærlige brev. Jeg kan virkelig fornemme, at du, som rigtig mange andre, bakser med det store spørgsmål; “Hvem er jeg?”
Det er godt nok heller ikke så nemt og lige til at vide, hvem man er og hvad man allerhelst vil. Jeg ved, at der er rigtig mange børn og unge, der føler sig ret alene med de her tanker om køn og seksualitet – særligt fordi de voksne ikke er så trænede eller gode til at snakke om det.
Først og fremmest er kærlighed en finurlig størrelse, og man kan aldrig selv bestemme hvem, man forelsker sig i. Jeg tænker heller ikke, at du nødvendigvis behøver at vælge hvad du er til lige nu, det kan nå at ændre sig 1000 gange, hvilket er helt normalt og helt okay.
Jeg kan godt forstå at de her følelser er forvirrende, og jeg kunne forestille mig, at du bruger meget energi på at finde ud af, hvad du egentlig ’er’. Det at være biseksuel betyder, at du er tiltrukket enten romantisk eller seksuelt af begge køn – det betyder også, at du sagtens kan hælde mere til det ene køn end det andet, det kommer også tit an på hvilke oplevelser man har med kønnene.
Som du beskriver det lige nu, virker det til at du har flere positive oplevelser med hun-kønnet, og det er ikke ensbetydende med, at du slet ikke synes drenge er eller bliver interessante senere hen.
Dog skal du huske på, at du også sagtens kan synes drenge er søde, og at du godt kan lide dem som venner. Hvilket er super fint.
Hvad føler du dig selv tilpas med? Det er det eneste der tæller. Du skal føle dig tilpas med at sige, at du fx er biseksuel, lesbisk, heteroseksuel eller noget helt fjerde. Det kan som sagt ændre sig med alderen, og det er helt okay.
Det kan være rigtig svært at bedømme og forklare, hvornår man ved at noget at rigtigt eller forkert – jeg tror selv, at det bare er noget man ved. Det kan man mærke i kroppen, om det føles rigtigt eller om der er noget der klør eller kradser som en striktrøje – det betyder også, at hvis det ikke er den rigtige trøje, så prøver man sig frem til man finder den rigtige.
Giver det mening for dig? Du skal finde den trøje der passer dig og hvor du føler dig godt tilpas. Ud fra dit brev lyder det til, at intet-kønnet kunne være det, og måske du skulle prøve at mærke lidt efter, og hvis det med tiden ikke er dig alligevel, så er jeg sikker på, at du kan mærke hvad du så føler dig mere tilpas i.
Det er rigtig godt, at du har prøvet at snakke med din mor omkring det, men virkelig ærgerligt at du har fået en ubehagelig oplevelse og føler dig forkert i den snak. Hvad er mon grunden til det? Hvad er det, der var ubehageligt? Var der fordi din mor ikke forstod dig?
Jeg spørger, fordi det kan være, at hun ikke har vænnet sig til at der ikke længere kun er to kasser til os mennesker, men at vi har flere muligheder nu. Det kan være rigtig svært for forældre at forstå og sætte sig ind i alle de nye ting der foregår, netop fordi de er vokset op i en helt anden tid. Dengang var der kun ’drenge’ og ’piger’, og man skulle helst blive det samme som sine forældre.
Men meget er sket, og hvis du har mod på det, så prøv at fortælle hende, hvordan det føles inde i dig. Det kan være sindssygt svært, men jeg har den fornemmelse, at du er virkelig god til at mærke efter og kunne forklare hvordan du har det indeni. Du kan måske prøve at skrive det ned, hvis det hjælper dig?
Hvis du ikke føler du kan snakke med din mor omkring det igen, eller der lige skal gå lidt tid, så er det helt okay.
Men kender du så en anden voksen du kunne snakke med? Det kunne for eksempel være en lærer på din skole? Det er i hvert fald en god idé, at snakke med en om det, så du ikke går med det hele selv.
Hvis du har et fint forhold til din lærer, så kunne du også spørge, om I kunne have et par lektioner om “køn og identitet” i enten dansk eller samfundsfag. Det kan være super rart at få mere viden i klassen men også at snakke om kønsopfattelser og flydende køn med dine klassekammerater. Mon det kunne give mening?
Jeg ved også, at mange unge har rigtig meget ud af at snakke med LGBT+ Ungdom. Her er der ingen “forkerte” spørgsmål eller kasser, man skal sætte sig selv eller hinanden i. De har søde rådgivere, som selv er meget interesserede i det flydende køn og kønsopfattelser. Her er linket, så kan du tjekke det ud: LGBT+ Ungdom
Jeg håber, at mit svar har givet dig lidt ro i maven, og at du måske får mod på igen at tage snakken med enten din mor eller en anden voksen. For du er bestemt ikke forkert, du er lige som du skal være – og det er kun et bevis på tænksomhed og mod, at du er lidt forvirret.
Hvis du har brug for at få nogle råd eller bare snakke med en voksen, så er du mere end velkommen til at skrive herind igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111 – det er nemmere for os at lytte, forstå og spørge ind, når det er over chat eller telefonen.
De kærligste kram fra BørneTelefonen.
