Blev droppet pga køn

Kære du

Jeg kan virkelig godt forstå, at du er træt af situationen. Jeg ved ikke engang, hvor meget jeg kan sige, som du ikke allerede selv har tænkt på. Dit brev vidner om, at du har tænkt det rigtig godt igennem.

Men jeg vil alligevel prøve at give dig et blik på dig selv og dine muligheder, som jeg ser dem.

Grundlæggende kan du gøre to ting her. Du kan enten prøve at komme videre, lade ham være og med forhåbentlig med tiden glemme ham og få det godt igen.

Eller du kan prøve igen at tale med ham. Det ved jeg godt, at du allerede har forsøgt på flere måder. Og det lader ikke til, at han tager særlig godt i mod. Men nogle gange kan man alligvel komme i tanke om en ny måde at prøve på.

Det kunne være at skrive til ham, ringe til ham, eller opsøge ham et sted, hvor han er mere alene. Måske på vej hjem fra skole? Måske på vej til og fra noget han laver i fritiden? Det kan måske virke lidt anmasende, så kun du kan afgøre, om det er en chance du vil tage. Det dur jo i hvert fald slet ikke at tale med ham, når hans klassekammerater er i nærheden.

Igen kommer jeg frem til, at det bliver krævende for dig og derfor er det også kun dig, der kan beslutte, om du ønsker at udsætte dig selv for den risiko, at han igen afviser dig.

Det, som du skriver til sidst i dit brev er så nemt at forstå: Du vil bare gerne have ham tilbage som ven. Har du mon prøvet at sige netop de ord til ham? De ord gør i hvert fald indtryk på mig. Måske kunne det også gøre indtryk på ham. Alle mennesker kan godt lide at blive holdt af og være ønsket af andre.

Det må vel være muligt at være venner uden, at andre skal vide, hvad I ellers har haft sammen? Eller mener han virkelig ikke engang, at I kan det?

Det må du naturligvis også gøre op med dig selv, om du kan holde til. At det skal være så hemmeligt, at I har været kærester. For jeg vil give dine venner ret. Det virker tarveligt over for dig.

Du kan se, jeg har heller ikke svarene. Men jeg kan godt forstå, hvis du har brug for at få nogle svar fra ham. Den eneste vej til de svar er at stille ham spørgsmålene.

Jeg tror godt, at du ved, at jeg vil sige, at du ikke må ændre på, hvordan du opfatter dit køn for at få ham til at kunne lide dig. Det vil kun gøre dig mere ulykkelig og i tvivl om, hvem du er. Tror du ikke også?

Jeg forstår dig nu også mere sådan, at du kommer til at fantasere om, at han ville dig igen, hvis du f.eks. så mere piget ud. Sådan er det desværre ofte med ulykkelig forelskelse – man kan få lyst til at gøre nærmest hvad som helst for at få personens kærlighed. Men der er ting, som vi ikke kan ændre ved os selv.

Du virker som en både klog og omsorgsfuld person, og jeg tror, at du kommer til at møde andre, som bedre kan være den ven eller kæreste, som du har brug for. Som du selv skriver, så kommer det til at tage tid at få det bedre. Et brud, som det, du har oplevet, gør virkelig ondt.

Jeg ønsker dig god heling. Uanset hvad du vælger at gøre nu, så synes jeg, at du kan være tilfreds med, hvordan du har taklet en rigtig svær situation. Jeg synes du virker både modig og meget hensynsfuld – selv i pressede situationer. Og jeg glæder mig på dine vegne over, at du ikke står alene, men har dine venner.

Kærlig hilsen BørneTelefonen