Brev

Jeg kunne lide drenge før men nu kan jeg lide piger? tror jeg

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig,

Tak for dit brev!  Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig, så godt jeg kan. Det var godt du skrev, for jeg kan læse, at du tænker meget over det og jeg kan sagtens forstå at du har brug for at dele dine tanker! Det er rigtig sejt, at du kan fortælle sådan om dine tanker.

Det kan være svært at finde ud af om man bedst kan lide drenge eller piger, så jeg kan godt forstå du er i tvivl og tænker på det. Jeg får lyst til at starte med at sige, at du behøver ikke at vælge hvad du bedst kan lide, før du selv har lyst. Det kan for nogen mennesker ændrer sig hele livet hvem man bedst kan lide, og for andre vil det ikke ændre sig. Så det er helt naturligt at du er i tvivl. Og er det også helt okay, hvis du ikke beslutter dig om du bedst kan lide drenge eller piger.

Hvordan ville du have det med at du ikke behøver vælge? Du skal også huske på, at du behøver ikke fortælle andre om hvad du bedst kan lide, før du selv har lyst til at fortælle det. Du kan tage det hele i dit eget tempo og hvad der føles rigtig for dig.

Mange synes det er rigtig dejligt at være forelsket i et andet menneske. Måske du kan prøve at tænke på hvad der føles godt for dig og hvem du synes er sød? Så behøver du ikke tænke på hvilket køn du kan lide. Men så mærker du bare efter om du kan lide personen. Hvordan ville det være for dig?

Du skriver også at det var stressende med alt den hate. Det lyder heller ikke særlig rart og det forstår jeg godt var stressende. Det kan man godt blive rigtig ked af det over, når man er forelsket i en person. Er du mon også blevet ked af det over hate? For nogen kan det være rigtig rart at snakke med nogen om de ting du går og tænker på. Måske det er rart for dig, at have nogen at snakke med, hvis man bliver ked af det når der kommer hate. Kunne du forestille dig, at snakke med dine forældre om hvordan du har det? Eller måske en god veninde som du stoler på?

Nogen mennesker synes det er rart at snakke med familie eller en veninde, men andre kan også have brug for at snakke med andre personer, som har det på samme måde. Jeg har derfor et link her, hvor du kan læse mere om LGBT+. De har nogen fælleskaber for børn og unge under 18 år også, hvor man kan snakke med andre, som har det på samme måde. Du kan også sende et brev eller chatte med nogen ved LGBT+ Danmark, som har oplevet noget ligesom dig, hvis du synes det kunne være rart.

Du har allerede vist, at du er god til at mærke efter hvordan du har det. Det tænker jeg, er en styrke du kan bruge, hvis du vælger at snakke med nogen om det!

Husk at du altid kan skrive til os igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111.

Jeg håber du kunne bruge mit svar!

Kærlige hilsner

BørneTelefonen

 

 

 

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat