Brev

BISEKSUEL SOM 12 ÅRIGE?

Hej, jeg er en 12 årige pige.
Jeg har vidst at jeg var biseksuel i rigtig rigtig lang tid nu. Har aldrig haft en pige kæreste, Men jeg har haft stærke følser for en pige før.

Jeg er 110% sikker på at biseksuel. Jeg ved hvem jeg er, og jeg er glad for at være biseksuel. Jeg er rigtig moden af min alder.

Min mor støtter LGBTQ rigtig meget, og det gør jeg self også. Min mor ved godt hvor meget jeg støtter LGBTQ og hvor meget jeg respektere det.

Jeg har fek.s malet pride flag på nogen tører stativs klemmer, og har hangt en masse af dem op på min tavle. Har også malet et pride flag på et lille malleri som hænger på mit værelse. Min mor og jeg taler også rigtig tidt om LGBTQ og det er en ret åben ting for os. Jeg elsker virkelig min mor. Jeg tvivlede ikke på at fortælle hende da jeg fik min mens, eller min første forelskelse.

jeg har været biseksuel i 1 år nu. Alle mine pige venner fra min klasse ved det, og 2 af mine bedste drenge venner. de er alle meget støttene, Og vis vi taler om at jeg har et crush på en pige er det helt normalt. Så snakker vi om det, og de laver jokes om det på sammen måde de ville gøre vis det var en dreng. Jeg er rigtig rigtig glad for at have den gruppe venner. Jeg kom ud til dem for lidt tid siden. Da jeg fortalte det til dem havde jeg ingen planer om at også sige det til min familie. der var det helt udelukket. Det er nok cirka 7 måneder siden jeg kom ud.

Men nu her for jeg er blevet lidt ældre og det fylder mere i mit liv, Har jeg mega meget lyst til at sige det til min mor. Det er det eneste der har været på min hjerne de sidste par uger. Jeg ved at dette ikke bare er en lille fase jeg går igennem. Jeg ved bare ikke hvorfor jeg så er bange for at sige det. er ikke bange for at hun blir sur eller noget. Er bare bange for at hun ikke forstår hvordan jeg ved det. Men jeg ved det bare. Jeg har ikke lyst til at sige det til hele min klasse og skole, og til min far. Kun min mor.

Ved ikke Hvordan jeg skal sige det??

Pige, 12 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Hej kære du.

Hvor er det bare sejt, at du mærker efter, hvem du er og står ved dig selv. Jeg synes også, at du allerede nu har været meget modig at snakke åbent omkring din biseksualitet til dine venner. Hvor er det skønt, at de accepterer dig og støtter dig.

Du behøver ikke at stresse over, at alle skal kende til din biseksualitet. Ofte er det faktisk først nødvendigt, når man eksempelvis finder en sød kæreste (pige-kæreste) og gerne vil have hende præsenteret for vennerne og familien.

Så bliver det automatisk nødvendigt at fortælle.

Lige nu har du mega lyst til at din mor, hvordan du har det. Men du synes også, at det er lidt svært.

Når man er i din alder, kan man være lidt splittet mellem, hvad man fortæller sine forældre. Og hvad man gerne vil holde for sig selv. Og det med sex , kærester og forelskelse vil man tit have lidt for sig selv. De kan føles privat.

Samtidig kan man godt føle, at det kunne være rart at dele det med ens mor. Og måske har man det også bedst med, at hun ved, hvordan man har det. Og ved, hvem man er?

Det lyder til, at du og din mor har et rigtig tæt forhold. I taler måske også rigtig godt sammen. Derfor kan jeg godt forstå, at du har lyst til at fortælle hende, at du er biseksuel.

For at blive mere afklaret om, du vil sige det eller ej, kan du overveje de her ting:

Hvordan tror du din mor vil reagere? Og er der en reaktion, du ikke vil bryde dig om? Og kunne du så fx starte med at sige: Mor, der er noget, jeg skal fortælle dig, men jeg er bange for, at du vil reagere med… Derfor er jeg lidt nervøs over at sige det.
Vil hun sige det til nogen? Og hvordan har du det med det? Og kunne du forklare hende, hvem hun må sige det til? Eller sige, hvis du bare ikke vil have, at det kommer videre?
Er det noget, du bare vil fortælle hende. Eller har du brug for, at I taler om det engang imellem? Du kan fx sige: Det her skal du bare vide. Og så gider jeg ikke tale mere om det... Eller: Det her fylder meget i mit liv. Du må gerne spørge ind til det engang imellem..
Hvordan ville det være rarest at sige det? En dag i går tur? På en SMS? En dag i sofaen, vil du ringe til hende, vise hende dit brev og mit svar..

For mig lyder det virkelig som om, at din mor vil tage det så fint. Du kan aldrig forvente, at hun skal kunne forstå lysten, som du har til piger – men hun vil kunne forstå det at være forelsket. For det har næsten alle mennesker oplevet. Der vil måske være nogle i familien, som lige skal “sluge” beskeden først,. Men med tiden vil de sikkert have det fint med det. Hvis der er nogle familiemedlemmer, som du synes, det bliver særligt svært, at fortælle det til – kan din mor måske hjælpe dig med at fortælle om det?

Du bliver kun stærkere og stærkere i din identitet med alderen og tør derfor nok også mere og mere at stå ved den. Og tro mig, hvis man er meget forelsket, så vil man lige pludselig tage en masse sats og chancer.

Det lyder som om at du måske i forvejen kender til LGBT+ Ungdom. Der er mulighed for, at du kan få mere vejledning af dem i din situation. Måske at det ville være rart for dig, enten at ringe ind til dem på telefon nummer 33 36 00 80 eller at chatte med en ung rådgiver derinde fra? Du kan finde ud af, hvornår at du kan kontakte dem på linket HER.

En masse high-fives og fortsat held og lykke med kærligheden

fra BørneTelefonen.