Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan kontakter man lægen i forhold til at være trans?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Dreng

Hvor er det godt du skriver når der er noget du gerne vil have hjælp til jeg skal prøve at svare dig så godt jeg kan.

Jeg vil starte med at sige at det er virkelig godt at du forsøger at finde mere viden så du kan tage beslutninger på et velinformeret grundlag.

Du skriver at din forældre ikke helt er ved et punkt hvor du kan spørge dem om hjælp. Det synes jeg lyder meget ærgerligt og jeg håber de snart kan når det punkt, hvor de kan hjælpe og støtte dig. Du kender jo bedst din situation, så det er op til dig hvem, hvordan og hvor meget du vil fortælle om din identitet og din planer. Jeg håber virkelige du har nogen omkring dig til at hjælpe med de tanker, du går og har, så du ikke skal være alene. Hvis ikke synes jeg, du skal overveje, om der er nogen, du tænker kan støtte dig.

Du skriver, at du har overvejet at ringe til din læge, så du kan få svar på dine spørgsmål, og det synes jeg lyder som en rigtig god måde at gøre det på. Det er din læges job at hjælpe dig med at få oplysninger, og han/hun ved meget om sundhedssystemet. Hvis han/hun ikke kan svare dig direkte, kan du i hvert fald få at vide, hvem du skal snakke med.

Du kan altid få en konsultation hos din læge til at stille nogle spørgsmål, og han/hun behøver ikke fortælle dine forældre, hvad I snakker om –  når det er privat, som det her er, og du næsten er voksen.

Du er måske allerede klar over det, men bare for en sikkerhed skyld, så synes jeg du skal vide, at hvis du ønsker testosteron, top-surgery eller lignende, så er det noget, der vil involvere din forældre, indtil du er 18 år.

Du får lige et link til Sexlinien, hvor du kan læse mere om muligheder som trans, det er ikke en erstatning for at snakke med din læge, men måske kan det besvare nogle spørgsmål. Du kan også læse mere om transitions-tanker her: LGBT+ Danmark

Til sidst vil jeg sige, at du har ret til at skifte til en ny læge fra det fyldte 15. år. Du behøver ikke at bruge din families læge, og du kan nemt vælge en ny på kommunens hjemmeside.

Håber mit svar kan hjælp dig, du har været supermodig ved at skrive ind til os, og hvor er det godt, du tør spørge om de ting, du har brug for. Husk på du har ret til at være dig selv og blive behandlet ordentligt.

Du kan altid skrive ind til os igen eller ringe på 116111 du kan være anonym lige som i dette brev

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen.

 

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat